Skat på vand

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Kunderne hos Aarhus Vand A/S kan se frem til en kraftig prisstigning på vand næste år. Regningen bliver knap 15 pct. højere, hvilket for en gennemsnitsfamilie vil betyde, at man skal betale 800 kr. ekstra for vand i 2015.

Den store stigning skyldes ifølge Aarhus Vands økonomidirektør, Mads Bayer, at man nu skal til at betale mere i skat, ligesom man er pålagt diverse afgifter af staten. Hertil kommer investeringer i såkaldte klimaforberedelser.

Selv om det vel egentlig ikke burde komme bag på nogen i verdens mest skatte- og afgiftskuede land, at den mest almindelige af alle fornødenheder, vand, også er omfattet af skatte- og afgiftstrykket, så kan omfanget godt give anledning til bekymring.

I 2010 overgik Aarhus Vand i lighed med andre vandselskaber fra kommunalt til offentligt eje. Politikernes intentioner med omlægningen var angiveligt ikke, at vandselskaberne nu skulle være genstand for øget beskatning. Man forudsatte, at vandselskaberne på grund af store afskrivninger ikke blev mere skattebelastede.

Men politikernes intentioner og selskabernes forudsætning for driften ser Skat stort på. Hos Aarhus Vand har man således selv værdisat kloak, renseanlæg mv. til 9,5 mia. kr. Dette afskrivningsgrundlag er dog underkendt af Skat, der kun kan få øje på værdier for 4 mia. kr. Dermed står Aarhus Vand til at betale 22 mio. kr. i skat i år og 25 mio. kr. næste år. Økonomidirektør Mads Bayer påpeger, at der kun er ét sted at sende regningen hen, nemlig til kunderne. Den antagelse, må man gå ud fra, beror på, at selskabet drives optimalt.

Under alle omstændigheder er forbrugerne kommet i klemme mellem et folketingsflertals intentioner og Skats afvisning af disse intentioner. Aarhus Vand har i flere år – og den slags tager af erfaring år, år, år – kørt en sag ved Landsskatteretten. Det har andre vandselskaber også gjort – og tabt. Så det er næppe her, forbrugerne skal finde lys i mørket i kraft af eventuel tilbagebetaling.

Overordnet set forekommer det bekymrende, at det overhovedet er nødvendigt at føre retssager vandselskaber og Skat imellem om fortolkningen af de regler, Folketinget har vedtaget. Med Skats ageren i andre sammenhænge i erindring kan man godt frygte et vist pres på retssikkerheden.

Forbrugernes repræsentant i Aarhus Vands bestyrelse, Henning Møller, gør i forbindelse med prisstigningerne opmærksom på, at Aarhus Vand ligger under gennemsnitsprisen for vand i Danmark, hvilket da er betryggende at vide.

Henning Møller siger bl.a.: »Det er også interessant at vide for forbrugerne. Det er jo ikke en pengemaskine for grådige aktionærer. Selskabet skal bare hvile i sig selv.«

Godt, at ”grådige” aktionærer ikke er skyld i prisstigningerne; værre, at de for en stor dels vedkommende tilsyneladende skyldes et grådigt skattevæsen. Som illustration af skatte- og afgiftstilstandene udgør selve vandprisen kun omkring 10 pct. af regningen for Sabro Vandværks kunder – resten er afgifter i flere afskygninger, moms og skat.