Aarhus: med turisternes øjne

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det var ikke alle, der var lige begejstrede, da det tilbage i 1980’erne blev offentliggjort, at man havde planer om at bygge et musikhus og senere et kunstmuseum på det, der dengang var kendt som ”Fattiggårdsbakken”. Lige midt i Aarhus.

En gruppe sure gamle mænd stillede sig på bagbenene og råbte op om, at nye tiltag ville ske på bekostning af byens sjæl, historie og kulturarv.

Alle med en klar formodning om, at det nye af en eller anden grund ville erstatte – absolut ikke supplere – alt det gode, Aarhus allerede var dengang.

Jeg var desværre selv en af dem.

Heldigvis er mit og andres snæversyn i den grad blevet gjort til skamme af musikhuset, som hvert år stabler den ene fantastiske forestilling på benene efter den anden, men især også af det, der senere skulle vise sig at blive til Aros.

Interessen for den røde murstensbygning og alt det, den gemmer på, har været overvældende, og besøgstallene er fortsat støt stigende.

I 2017 forventer museet endnu en gang at slå sin egen rekord med helt op imod en million besøgende. Sidste år var Aros desuden det bedst besøgte i Skandinavien.

Med tilføjelsen af Olafur Eliassons regnbue på toppen er Aros i endnu højere grad blevet et vartegn for Aarhus, som vi som aarhusianere kan og bør være stolte over.

Nu har Aros lanceret sin ambitiøse Vision 2020-plan, hvor målet er at skabe fremtidens kunstmuseum og bringe Aros ind i kredsen af de 10 væsentligste kunstmuseer i verden. Flere tiltag og projekter skal bane vejen mod det mål, men et af de mest afgørende i den forbindelse er udbygningsprojektet The Next Level. Et projekt, som med museets egne ord blandt andet »kommer til at bestå af The Dome, som er et storværk af den amerikanske verdenskunstner James Turrell.« Værket er inspireret af det antikke tempel Pantheon i Rom og »vil i sit spil med vejret og lyset på himlen skabe en helt særlig sanselig og fysisk naturoplevelse midt i byens travlhed.«

Gennem de seneste år og især i forbindelse med Aarhus som europæisk kulturhovedstad har vores skønne by skabt sig en solid plads på det kulturelle verdenskort. »Glem København – tag til Aarhus i stedet,« lød det i 2016 gang på gang i den internationale presse, og turisterne strømmer til for netop at opleve alt det, vi har at byde på.

Og der er masser. Aros og mange af de andre oplevelser, der gemmer sig i vores by, er dog mere end attraktioner, der er designet med det ene formål at tiltrække sig international opmærksomhed. Det er her alt sammen også for vores – de lokales – skyld.

Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi som aarhusianere bakker endnu mere op om kulturlivet, end vi gør i forvejen, og en gang imellem stopper op og tager os tid til måske at gå en anden vej gennem byen, end vi plejer. At vi bruger en eftermiddag på at gøre noget af det, vi tænker, vi altid kan gøre, men som vi aldrig rigtigt får gjort – som for eksempel at besøge et af vores fantastiske museer. At vi bare en gang imellem ser på Aarhus gennem turisternes øjne.

Lad os bruge 2017 som en anledning til at være lidt ekstra opmærksomme, så vi sikrer, at vi også selv får glæde af det, der tiltrækker sig international opmærksomhed. Husk at nyde, at vi bor midt i det, som resten af verden rejser mange tusind kilometer for at få lov til at opleve bare en lille del af. Vi har det hele foran os, lige så snart vi træder ud på gaden.

For mit eget vedkommende tror jeg, jeg vil starte med Aros. Efter alt det gode jeg har hørt om den nye udstilling, The Garden, og det kommende The Next Level, som jeg glæder mig meget til at opleve, er det vist en glimrende anledning til at genopfriske et gammelt, men rigtig godt bekendtskab.