AGF har truffet et svært, men nødvendigt valg ved at erstatte Steffen Rasmussen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det netop overståede transfervindue viste, at omverdenen ser AGF som en klub i et T-kryds. Skal dette endelig være perioden, hvor byen oplever, at AGF igen bliver et af Danmarks tophold, eller skal det gå, som det plejer? Med forhåbninger efterfulgt af triste blikke på vej hjem ad Stadion Allé? Juryen voterer fortsat, og det agerer spillerne efter.

Derfor har AGF denne sommer hentet en række habile superligaspillere samt usikre udenlandske navne, men klubben har ikke lavet en handel i samme klasse, som det var, da Morten ”Duncan” Rasmussen blev hentet i vinterpausen. Klubben har umiddelbart heller ikke købt en spiller med samme potentiale, som da man hentede Daniel A. Pedersen i Silkeborg. Han kan blive en mangeårig AGF-anfører.

Skal man sætte to streger under, giver jeg AGF karakteren fire for dette transfervindue. Alene baseret på mine forventninger til det.

Jovanovic er vigtig

Den vigtigste af de nye spillere var indkøbet af målmanden Aleksandar Jovanovic. Det må have været et svært valg at sætte et klubikon som Steffen Rasmussen på bænken, men det var nødvendigt. Den 23-årige Jovanovic er Serbiens største målmandstalent, og han ligner en spiller uden store svagheder. Hovedskaden mod Esbjerg var ikke god, da begyndelsen af sæsonen skulle bruges som afsæt til at give AGF’s nye førstemålmand et generelt godt efterår. Det kan stadigvæk nås, men det er ikke nemt at skabe tillid mellem en målmand, som ikke kan sproget og et forsvar med nye spillere på flere pladser.

Dog nåede man at se, at AGF har fået en målmand, der er god i en-mod-en situationerne, ligesom Steffen Rasmussen, og som samtidig er bedre end den mangeårige AGF-målmand ved indlæg. Dette har i årevis været et problem for AGF. Samtlige hold i Superligaen hælder boldene tæt under mål, fordi Steffen Rasmussen ikke er høj, og det har i de seneste sæsoner virket, som om de mange år med nederlag har ramt målmanden. Der skal ikke udvises stor usikkerhed hos en målmand, før det breder sig til resten af holdet, og det har været et problem for AGF.

Tre af de andre handler var af det, jeg kalder gode superligaspillere, som ikke er eller bliver gode nok til landsholdet. Martin Spelmann er en dynamisk, løbestærk spiller, men han bliver ikke bedre end til at agere bredde på et tophold. Mustafa Amini har et godt blik for spillet, og han har, i modsætning til i Randers, vist, at han kan score mål, men han har ikke niveauet til at dominere kampe mod tophold som FC København, Brøndby og FC Midtjylland.

Jesper Juelsgård har været landsholdsspiller. Han har også via FC Midtjylland spillet sig til et ophold i den bedste franske liga, men han har i Brøndby slet ikke vist sig som den profil. Jeg ved, at Brøndby nærmest opgav ham. Det var et klart signal om dette, at klubben brugte unge Svenn Crone på venstre back. Han er bedst med højre ben og spillede i 2015 1. division i Brønshøj. Han har været Brøndbys svageste spiller i sæsonen, men alligevel blev han foretrukket frem for Juelsgård. Glen Riddersholm kender dog alt til ham fra FC Midtjylland, så købet af Juelsgård kan blive en god handel.

Han skal erstatte Daniel Christensen, som pludselig blev solgt kort før transfervinduet lukkede. Det gjorde Jens Jønsson også, og han er et tab for AGF. Det var dog uundgåeligt, for Jønsson skulle af sted. Salget havde været på vej i mere end et år, og nu fik AGF i det mindste penge for ham. Jens Jønsson spiller nu i tyrkiske Konyaspor, og det ligner et dårligt valg, da der er meget få danske spillere, der klarer sig i tyrkisk fodbold.

Martin Spelmann var en af dem, der ikke gjorde.