Aarhus bør huske at sætte pris på Erik Veje
Få enkeltstående personer betyder så meget, at de kan løfte en hel klub. Erik Veje Rasmussen er en af dem, og det skal håndboldinteresserede i Aarhus huske at sætte pris på.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jan Nielsen er i løbet af sine syv år i byen blevet lidt af en kultfigur i Aarhus. Han er en karismatisk person og var en målmand med stor udstråling. Nu er han direktør i klubben og havde i løbet af weekenden den opgave at se en svensk målmand an sammen med cheftræner Erik Veje Rasmussen.
Klubben er i bekneb, fordi det store talent Emil Nielsen blev ramt af meningitis i foråret og fortsat lider af eftervirkningerne, mens reservemålmand Jens Fredsgaard er blevet opereret i knæet. Sæsonen begynder om to uger, og holdet er i gang med forberedelserne.
Så man skulle mene, at lederne Nielsen og Rasmussen nærmest var tvunget til at lave en kontrakt med den 31-årige svensker Daniel Svensson, når man så ham an i næsten en uge.
Den ene er Ståle Solbakken i FC København, og den anden er Erik Veje Rasmussen.
Sådan gik det ikke, og derfor er direktøren trukket i træningstøjet for at agere reserve til Niels Guldborg, hvis Fredsborg ikke bliver klar til sæsonstarten.
Denne lille historie fortæller meget om Erik Veje Rasmussen. Efter en menneskealder i håndbolden stoler han ubetinget på sin fornemmelse. Dette er en af hans mange evner som toptræner og leder.
Han kan pludselig hive en spiller ind og give ham spilletid, og han kan tage en timeout efter halvandet minut af en kamp, hvis han har set en taktisk mulighed. Erik Veje Rasmussen følger det, han tror på, og det har nu i sammenlagt 12 år givet bedre resultater til elitehåndbolden i Aarhus, end forholdene tilsiger.
Gang på gang har Erik Veje Rasmussen fået mere ud af spillermaterialet i den hårde konkurrence i Håndboldligaen, end det er til.
Højdepunkterne har været DM-sølv og en pokalfinale, men bare på det nuværende hold, har han udviklet spillere som ”huggeren” Torben Petersen og talentet Sebastian Henneberg.
Min pointe med denne smøre er, at jeg kun kan komme i tanke om to ansatte personer i dansk elitesport, der er så vigtige for deres klub, at den ville stå sig markant ringere, hvis de ikke var der. Den ene er Ståle Solbakken i FC København, og den anden er Erik Veje Rasmussen i Aarhus Håndbold.
Jeg kan have overset nogen, men det ændrer ikke på, at Aarhus skal huske at værdsætte Erik Veje Rasmussen. For når han engang ikke er træner i byen længere, kan der gå lang tid, inden man finder en kapacitet som ham igen. Det sker måske aldrig.
Hans evner til at udvikle er så gode, at det helt store resultat ofte har været tæt på.
Eksempelvis i sidste sæson, da Aarhus Håndbold sluttede grundspillet som nr. 2 for så at lide under skader i slutspillet.
Værdsættelsen af Erik Veje Rasmussen skal dog ikke kun ske på grund af hans evner som træner. Han formår nemlig også at sætte en dagsorden samt at give Aarhus et aftryk i det større danske håndboldbillede, som ingen anden ville kunne skabe. Ofte ved at sætte sig selv i spil i debatten.
Som eksempelvis i denne uge, da han kritiserede Ulrik Wilbeks støtte til sine landstrænere, eller da han nærmest skændtes med målmand Kasper Hvidt om turneringsstrukturen på TV 2 Sport.
Det er både modigt og rigtigt, da dynamikken i elitesport også lever af debatten om den og de kradse holdninger til den. Alt det ved Erik Veje Rasmussen skal Aarhus huske at sætte pris på.