Mændene og de unge piger

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når man er 19 år, er det mere reglen end undtagelsen, at man også bliver 30, 40 og mindst 70 år gammel, men det er vi nogle, der glemmer i forelskelsens hede. Især mænd, der er fyldt 40 år. Ja, især mænd.

Jubiii, der kommer et kort skørt gående på smukke ben og i høje hæle. Lige sådan nogle sko, konen ikke kan eller vil tage på mere. Smile og grine gør konen heller ikke, men det gør den unge pige.

Ak ja, pigebarnet fanges ind og BUM! Så er manden far til kuld nummer to, men denne gang ikke med en jævnaldrende. Og den blide og uerfarne pige viser sig måske med årene at blive den mest stride og perfide ... Ja, undskyld mit sprogbrug, men jeg må tage min ven Anders i forsvar. Han er 59 år, kvinden, Anja, som han har kuld nummer to med, er 34 år, og hun er godt nok for viderekommende.

Han får sine tæsk

Anders, der er direktør i et større firma og vant til at løse og inspirere selv meget vanskelig medarbejdere, får virkelig sine ”tæsk”.

Deres børn er syv og ni år, Anders har dem fem dage hver 14. dag, Anja har dem 9 dage. De har fælles forældremyndighed, og ordner det de kan på sms. Anders er ellers af den opfattelse, at man kan tale om det meste og tale ordentligt, men det er Anja ikke. Når de mødes til de nødvendige sammenkomster som gymnastikafslutninger og forældremøder, så er det, som om – siger Anders flov og ked af det til mig – »at Anja skal råbe, så alle kan høre, hvor meget hun, ja, hader mig.«

Børnene spiller forældrene ud mod hinanden, og det er de blevet gode til. De viser deres mor og far sms’er, som far eller mor har sendt.

Anders siger: »Det var ikke så godt, mor er sur på dig, men det må du ordne med mor, det kan jeg ikke blande mig i, skat.«

En psykopat

Anja derimod nærmest stortrives, når hun læser en sms fra Anders, der kan handle om, at børnene har lovet et eller andet i forhold til ham, f.eks at ringe på et bestemt tidspunkt, og så har de ikke gjort det.

»Jeg vil gerne lære mine børn, at de skal holde, hvad de har lovet, derfor reagerer jeg, når de ikke gør det. Jeg har vel for pokker også lov til at opdrage dem,« siger han.

Men det har han åbenbart ikke, for børnene viser som sagt deres mor sms’erne, og hun reagerer med det samme. Sådan her f.eks.:

»Et er, at du er og altid har været et svin over for mig, men at du også behandler dine børn sådan, som et dumt svin, er ikke kun lavt, det er sindssygt og det er, hvad du er: En psykopat!«

Altså, nu må I ikke tro, at det her kun er sket én gang. Det sker flere gange om måneden. Jeg har set hendes sms’er, og jeg har hørt hende råbe og skrige, og jeg må give hende, at hun er velformuleret udi uforskammetheder. I virkeligheden tror jeg ikke, at hun nogensinde er kommet over, at Anders forlod hende og hendes urimeligheder. Han har nu være alene i fire år nærmest skrækslagen for at blive forelsket igen. Det er ikke kun Anders, der fortryder, at han faldt for ”skørtet, de høje hæle og flirten”. Jeg har flere mandlige venner, der sidder i ”saksen” i stedet for at nyde ”sexen”.

»Mand, træd varsomt«

Jeg siger ikke, at I mænd skal holde jer fra de unge piger; jeg har for mange år siden selv rodet med en meget ung mand, hvilket jeg i dag fortryder bitterligt, men I skal tænke jer om, før I får børn med ”skørtet”. Det koster for meget på alle fronter. De unge søde piger vokser som alle andre også op og bliver voksne og i mange tilfælde sydende ondskabsfulde og bitre.

Mand, træd varsomt, thi dine fejltagelser kan komme til at gøre meget ondt også på børnene, der står midt imellem jeres store aldersforskelle og forskellige måder at tackle problemer på.

Lykken lige nu er ikke altid lykken i morgen.