Lige nu er der fokus på "det næste store point"

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Læsere af denne klumme vil vide, at sport har fyldt meget i mit liv, og som ung mand fulgte jeg fra vores hjem i Brabrand, som mange i min generation, passioneret transmissionerne fra Wimbledon med Bjørn Borg. Han var vel det nærmeste, en svensker kom på at være dansker i vores opfattelse. Så populær var han. Sikkert også hjulpet af, at streaming ikke fandtes, og at DR havde monopol på tv-transmission i Danmark… der var ikke så meget sport at vælge imellem, til gengæld samledes vi meget stærkt omkring det, der var. Og noget af det bedste var Bjørn Borg fra Wimbledon.

Borgs dueller med John McEnroe er mytiske inden for tennissporten den dag i dag, og dér sad vi og fulgte med i den blonde svenskers kamp mod resten af verdenseliten. Jeg nævner det, fordi jeg stadig husker den ro, som Bjørn Borg besad. ”IceBorg”, som de kaldte ham, når de beskrev hans evne til at fokusere på nuet – den næste bold – uden at lade sig ryste af omgivelserne og presset. Kommentatoren talte om det dér med, at de bedste spillere evnede at være gode på de ”store point” – når det gjaldt allermest.

Det skal jeg vende tilbage til.

Men først vil jeg vende tilbage til en klumme, som jeg skrev på denne plads for næsten præcis et år siden.

Det var før den sidste runde i den forudgående sæson, hvor vi havde tabt de seneste seks kampe. Vi tabte også den syvende og vandt kun én kamp det forår. Klummen handlede om, hvilke tanker man som formand gør sig i den situation. Og når jeg tager det op igen, er det, fordi det mærkelige er, at det i virkeligheden er nogle af de samme tanker, man gør sig i dag, hvor vi står i en helt anden situation end for bare et år siden.

Det siger lidt om fodboldens forunderlige verden, at vi i dag fører Superligaen med fem point og er i en direkte duel med FC Midtjylland om det danske mesterskab. Og det er her, jeg kom til at tænke på det med at holde fokus, at koncentrere sig om det, der ligger lige for – det vigtige, som du kan påvirke. Og det var foranlediget af noget, som vores sportslige ledelse har udtrykt.

Vores fodbolddirektør Carsten V. Jensen har sagt det sådan her:

»Det, der hjælper os nu, det er alle de gode vaner, hele den kultur, der er opbygget. Det skal skærpes de kommende uger. Fordi det giver en god følelse at være godt forberedt til den næste opgave.” (…) Bliver vi ført i alle mulige retninger og begynder at opføre os anderledes, så er det jo først, at der er en risiko for, at vi mister nogle af de elementer, som har bragt os hertil.«

Og vores cheftræner Jakob Poulsen har sagt det således:

»Som jeg sagde efter vores kamp mod Viborg: Hvem der er favoritter, det er fuldstændig ligegyldigt for mig. For mig handler det om, hvad vi skal ud at levere. Det handler om sådan en træning, vi har haft i dag, det handler om, at vi skal præstere, når vi træder ind på banen. Og så må andre gerne snakke om, hvem der er favoritter og ikke favoritter, og hvem der vinder og ikke vinder. Det betyder ikke så meget nu – dét, der betyder noget, er, at vi skal ud at levere.«

Jeg kan kun bakke op om de ord, og navnlig hvad de er udtryk for: Et fokus på nuet, et fokus på at gøre tingene rigtigt, et fokus på det næste ”store point”. Og at fastholde fokus på kvaliteten i det daglige arbejde.

Men som formand har jeg med det lidt længere lys på nogle af de samme tanker, som jeg delte med jer i den klumme, jeg skrev i vores foregående sæson, hvor resultaterne var anderledes dårlige.

For det afgørende for AGF på den lange bane er, at fundamentet, som vi hviler på, er sundt. Det var det for et år siden, det er det i dag. Det fundament, som er støbt over mange år, er jo også årsagen til, at vi så hurtigt har kunnet vende tingene og nu står i en duel om det danske mesterskab.

Ingen skal være i tvivl om, at alle i AGF vil gøre alt, hvad de kan for at bidrage til, at vi kan trække os sejrrigt ud af den duel. Og når de har gjort alt, vil de gøre lidt mere.

Men uanset hvem der løfter trofæet til maj, så er det jo en væsentlig pointe, at fundamentet stadig er det samme. Som det var, da vi tabte syv kampe i træk sidste år.

Igennem de seneste 15 år har vi strategisk arbejdet målrettet med at skabe den virksomhed omkring fodboldklubben, som vi mener på lang bane sikrer AGF en fast del af toppen i dansk fodbold. En klub, som kan og skal vinde noget.

Fundamentet er bygget på en filosofi om, at man skal tjene pengene, før man bruger dem, og på en tro på, at det lokale ejerskab – både storaktionærerne og de 10.000 mindre, lokale aktionærer – er en forudsætning, ikke en hindring, for AGF’s succes.

Skridt for skridt har vi udviklet os med nogle milepæle: Vores akademi, Andelskassen Akademi, der på højeste niveau løfter vores talentarbejde, samarbejdet med El Cambio i Uganda, fremgang i vores sponsorindtægter med loyale og meget støttende sponsorer, et stærkt fanmiljø og snart også et nyt stadion, som allerede nu har været dyrt for AGF, men som også bliver en ikonisk hjemmebane for os og yderligere en del af det sunde fundament, der sikrer AGF i toppen af dansk fodbold og som en vigtig og samlende institution i vores by, Aarhus.

Og lige nu?

Lige nu er fokus på det næste ”store point”, som Bjørn Borg formåede at gøre det i sin tid.