Friheden til at vælge

Selv det mindste lille væsen kan gøre en stor forskel, når det har et frit valg til at gøre det

Artiklens øverste billede
"Vi skal blive ved med at lyse rådhustårnet op i gult og blåt, så vi hele tiden bliver mindet om, hvad de kæmper for i Ukraine," skriver Mette Nørgaard Kier. Foto: Helle Arensbak.

En troldmand med langt hvidt skæg, en ildsprudlende drage, heste og søde ponyer, sjove kæmpetrolde, fascinerende elvere, kampklare dværge og en elskelig hobbit har indtaget området omkring Moesgaard Museum. En erobring, der varer helt frem til den 25. juni.

Jeg taler selvfølgelig om teatershowet ”Hobbitten”, som er skabt af det Det Kgl. Teater. Siden forestillingen ”Røde Orm” blev opført i 2017 ved Moesgaard, hvor Aarhus var Europæisk Kulturby, er disse spektakulære udendørsshow blevet til en tilbagevendende begivenhed hvert andet år, så der er ingen undskyldning for ikke at give familien en magisk oplevelse i den lune sommeraften.

Det er vel de færreste, der for to år siden kunne forestille sig, at Rusland ville gå i krig med Ukraine og dermed sætte hele verdensfreden på spil.


J.R.R. Tolkiens elskede familieeventyr, som er forløberen for trilogien ”Ringenes Herre”, er samtidig mere aktuel end nogen sinde før. Forestillingen skulle faktisk have været opført tilbage i sommeren 2021, men pga. af coronapandemien blev den rykket til denne sommer. Derfor har man nok ikke ligefrem været i besiddelse af en krystalkugle, da man besluttede at sætte ”Hobbitten” op på Det Kgl. Teater, men den rammer alligevel plet i forhold til den verden, vi oplever lige nu og her. Det er vel de færreste, der for to år siden kunne forestille sig, at Rusland ville gå i krig mod Ukraine og dermed sætte hele verdensfreden på spil, samt at Finland og Sverige ville søge om optagelse i Nato. Vi havde nok heller ikke forestillet os, at inflationen ville stige så drastisk, som den gør lige nu.

Det er ikke en overdrivelse at sige, at verden er af lave. Jeg ved godt, at ”af lave” er et lidt gammeldansk eller nordisk ord, som betyder lag – ligesom lag på lag i en lagkage. Når noget er af lave, betyder det, at det ikke længere ligger i de rigtige lag. Der er altså skabt uorden i lagene, for de ligger ikke længere, som de skal – præcis ligesom i historien om Hobbitten, hvor den lille Bilbo Sækker sammen med dværgene skal redde Søby og en kæmpe skat fra dragen Smaug, der har lagt landet øde. Der er simpelthen rod i lagene.

Vi skal blive ved med at lyse rådhustårnet op i gult og blåt, så vi hele tiden bliver mindet om, hvad de kæmper for i Ukraine, skriver Mette Nørgaard Kier. Foto: Helle Arensbak.

J.R.R Tolkiens ”Hobbitten”, som udkom i 1937, er ikke ligesom ”Ringenes Herre” skrevet under indtryk af Anden Verdenskrig og den ondskab, der blev sluppet løs, men der er alligevel nogle undertoner i historien, som peger på, at ondskaben er på vej. Det hører vi, når troldmanden Gandalf siger, at han har holdt møde om mørkets kræfter, som ulmer. Alle, der har læst ”Ringenes Herre”, ved godt, at det er den frygtindgydende Sauron, der i al sin magtfuldhed og grådighed forbereder sig på at erobre Midgård, som er Tolkiens verden.

Men hvad kan en lille hobbittyv, som hellere vil drikke te kl. 16 i sit lille hobbithul, gøre ved drager og ondskab? Moralen må være, at selv det mindste lille væsen kan gøre en stor forskel, men det forudsætter selvfølgelig, at man har et frit valg til at gøre det. Derfor er det frie valg tæt knyttet til det gode i Tolkiens univers. Saurons ondskab består netop i, at han fratager andre det frie valg, hvor det gode altså er noget, man vælger – ved at tage ansvar og handle.

Ligesom for Bilbo Sækker er det nemmere at blive i vores eget lille hobbithul og drikke te i ro og mag, mens verdenen omkring os buldrer derud af, men faktisk kan vi ligesom Bilbo vælge at gøre en forskel. Den er måske umiddelbart lille, men er vi mange nok, kan det have stor betydning. I forhold til krigen i Ukraine er det ikke kun politikerne og magthaverne, der kan sørge for, at vi viser vores foragt for den aggression, der spreder sig østfra. Derfor skal vi blive ved med at lyse rådhustårnet op i gult og blåt, så vi hele tiden bliver mindet om, hvad de kæmper for i Ukraine. Vi kan også vise vores holdning ved ikke at købe produkter, som sælges eller produceres i Rusland, og vi kan gøre vores stemme gældende, ligesom 39 europæiske lande og Australien gjorde i forbindelse med Eurovision Song Contest den 14 maj. Her viste seerafstemningen, at næsten alle landene havde givet Ukraines sang 12 point, selv om det åbenlyst ikke var den bedste. Det var et tydeligt signal fra helt almindelige mennesker om, at krigen skal stoppe – og en direkte opbakning til Ukraine.

Sammen med de andre europæiske lande har vi friheden til at vælge, og det skal vi værne om mere end nogen sinde før. Vi skal stå sammen om at bekæmpe det onde – ligesom de gør i Tolkiens verden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.