Christiansbjerg er under belejring af byudviklere med højhusplaner - men hvorfor bliver man ved at bygge opad?

Fortætningen i Aarhus er gået for vidt, og Christiansbjerg har båret en uforholdsmæssig stor andel af den.

Ingen aarhusianere er i tvivl om, at der er bygget ekstremt meget i de senere år, og at der er bygget højt og tæt.

Temmelig mange af os mener også, at der er bygget ret grimt. Store firkantede klodser i sort, hvidt og gråt, der ikke overlader meget til fantasien.

Men når man spørger politikerne om, hvorfor der er bygget så meget, bliver svaret mere uklart:

»Byen vokser, og der skal være plads til alle vores kære kommende tilflyttere«. »Vi er nødt til at bygge så meget for at holde boligpriserne nede«. »Høje bygninger sætter et meget lille ”fodaftryk” – alternativet er at plastre hele Østjylland til med parcelhuse«. »Entreprenører bygger ikke, medmindre de regner med at tjene penge på det«.

Ingen af disse argumenter synes at holde.

I den seneste byrådsperiode er der bygget op mod dobbelt så mange boliger, som der var behov for sammenholdt med befolkningstilvæksten, og der er p.t. 8-9.000 ledige boliger i Aarhus.

Udlejepriserne er i bedste fald stagneret på et meget højt niveau. Markedsmekanismerne virker simpelthen ikke på dette område.

Bygherrerne er meget store entreprenører, investeringsselskaber og pensionskasser. For dem er det en glimrende forretning og en meget sikker investering at bygge på attraktive adresser – de behøver ikke at leje det hele ud.

Alternativet er ikke kun parcelhuse, men rækkehuse, andelsboliger, mindre parcelhusgrunde, boligblokke i en anstændig højde og ikke mindst almene boliger.

Christiansbjerg var fra gammel tid ikke noget særlig fashionabelt kvarter. Der var småindustri, mange forretninger og en blandet beboersammensætning. Med tiden er det dog blevet særdeles attraktivt – meget få parcelhuse er til salg, og de handles for 5-6 millioner. For dyrt for de fleste unge børnefamilier og førstegangskøbere.

Adskillige såkaldte ”developere” går rundt i kvarteret og forsøger at opkøbe de resterende villaer til overpris med henblik på at rive dem ned og erstatte dem med boligkarreer. De gør det for at ”forskønne” og ”udvikle” kvarteret. Det kunne de jo gøre mange andre steder, hvor det måske var mere tiltrængt – det reelle ønske er at tjene penge på folks boliger – altså det, man i gamle dage kaldte ”boligspekulation”.

Der er konstant nye lokalplaner og projekter, som et fællesråd skal forholde sig til. Langt de fleste af dem skyldes private bygherrer, som ser en god forretning for sig. Engang imellem har vi fornemmelsen af, at Christiansbjerg er under belejring, og at kun byrådet kan redde os fra erobrerne.

Jeg engagerede mig for alvor i byudvikling, da en kendt arkitekt Singh Kailya, der ejer adskillige huse på Christiansbjerg, Trøjborg og Risskov, fik held til at opkøbe 10 velholdte villaer omkring Rødkløvervej. Sammen med entreprenørvirksomheden Casa fra Horsens udarbejdede de en plan for at rive villaerne ned og bygge høje boligkarreer på seks etager i stedet. Vi holdt borgermøde med op mod 90 vrede beboere, og der kom 70 negative høringssvar ind til kommunen. Men som så ofte før blev forslaget stemt igennem af Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og SF med kun ubetydelige ændringer.

Byudvikling var et stort issue i kommunalvalgkampen november 2021, hvor Socialdemokratiet i almindelighed og borgmester Jacob Bundsgaard i særdeleshed led et sviende nederlag.

Mange kandidater også fra borgmesterpartiet havde under valgkampen udtrykt, at nu skulle man virkelig til at lytte til borgerne og ikke bare give developerne frit spil. Mange af disse politikere sidder nu i kommunens tekniske udvalg, der har en afgørende indflydelse på byens udvikling.

Første chance kom i det nye år med lokalplan ”Katrinebjerg 2”. Katrinebjergvej er en mindre del af Christiansbjerg afgrænset af Ringgaden, Paludan Müllersvej og Katrinebjergvej. Der var allerede planlagt og delvist bygget fire højhuse, men minsandten om ikke det nye byråd vedtog lokalplanen uændret, så vi nu får i alt ni højhuse, heraf fire på 18 etager. Bebyggelsesprocenten ved Katrinebjerg 2 bliver så høj som 262. Bygherrerne her er Olav de Linde, Tækker Group og Incuba.

Næste udfordring bliver ”Helhedsplan Randersvej”.

(Der er det gode ved helhedsplaner, at de bliver lavet af kommunen i et samarbejde med borgerne og deres organisationer, men i princippet uden at have en bygherre på nakken som ved lokalplaner.)

Kommunens forslag til helhedsplanen er en sminket fortætningsstrategi. Sminken er, at Randersvej mellem Ringgaden og Ringvejen skal forskønnes med grønne, torvelignende pladser, caféer og specialbutikker. Fint nok så langt.

Men mindre fremtrædende, men dog tydeligt for den opmærksomme læser, er der åbnet mulighed for nedrivning af op mod 300 villaer. De kan så erstattes af etagebyggeri.

Helhedsplaner giver ikke en byggeret – det gør først lokalplaner – men Rødkløvervej-projektet blev vedtaget uden hverken helheds- eller lokalplaner, og vi har ikke fantasi til andet, end at noget lignende vil ske for de 300 villaer. Det er et spørgsmål om tid, før entreprenante folk begynder at opkøbe villaer og kræve lokalplaner udarbejdet. Disse lokalplaner forudser vi, at et flertal i byrådet vil vedtage – »for det er jo i overensstemmelse med helhedsplanen«.

Så altså fortætningen i Aarhus er i almindelighed gået alt for vidt, og Christiansbjerg har båret en uforholdsmæssig stor andel af den.

Et selvstændigt problem er, at der bygges forkert – alt for mange ungdoms- og studieegnede boliger og alt for lidt til familier og ældre.

Der bor naturligt mange unge studerende på Christiansbjerg, og de er meget velkomne! Men der er ikke mangel på boliger til dem – derimod er der nok mange studerende, der synes, de er for dyre. Et af de nye højhuse på Katrinebjerg får plads til 600 studerende. La Tour Tårnet kommer til at indeholde 652 ”mikrolejligheder”.

Derimod er der kæmpe efterspørgsel efter især familieboliger, og der er stort set ingen huse til salg. I Aarhus er der enighed om, at det er et problem, at unge børnefamilier ikke har råd til at bo i byen, men så skal man altså ikke rive parcelhusene ned, som alt andet lige er meget oplagte familieboliger.

Hvad ønsker vi da?

Primært en lang pause, tak! Fri for ”udviklingsplaner”, villaopkøb og profitsøgende developere.

Er vi imod enhver form for udvikling? Bestemt ikke! Ganske vist er Christiansbjerg i de senere år ”udviklet” lidt rigeligt, men vi ser stadigvæk gerne mere grønt og et mere varieret byliv.

Hvad vil der ske fremover?

Tja, den med, at Aarhus vokser med 4-5.000 indbyggere om året holder ikke. Befolkningstilvæksten er afløst af, at der sidste år flyttede flere fra kommunen end til kommunen. Når befolkningstallet alligevel steg med ca. 2.000, skyldes det et fødselsoverskud (spædbørn fylder ikke ret meget), og at de udenlandske studerende, der blev væk i coronatiden, nu er tilbage.

Nogle tusinde studiepladser skal udflyttes fra Aarhus, der er krig og ufred og stigende priser på byggematerialer.

Jeg tror, at presset på midtbyen vil tage lidt af. Christiansbjerg, Trøjborg og måske andre områder er efterhånden en del af Aarhus C. Foreløbigt er der rigeligt med byggeprojekter på Christiansbjerg, og om det bliver mindre, må tiden vise.

Borgerinddragelsen er allerede blevet bedre, tidligere og mere jævnbyrdig, i forhold til at det før var kommunens embedsmænd og developerne, der stort set afgjorde alt på forhånd. Her er der grund til optimisme.

Borgerinddragelse er imidlertid ikke det samme som borgerindflydelse. Den mangler vi endnu at se. Højhuset på Mindet er det bedste eksempel på det modsatte: syv meter til borgerne og 139 meter til Olav de Linde.

De politiske vinde i byrådet vender forhåbentligt?

For ja, politikerne afgør i sidste ende, hvordan Aarhus skal udvikle sig – vi andre kan kun slås videre og håbe på, at de hører efter!

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.