De sorte svaner flyver stadig

Ruslands overfald på Ukraine har fremkaldt ubalancer i verdensøkonomien, skabt uro på børserne, presset renten op og sendt fødevare- og energipriserne i vejret. En sort svane kaldes begivenheder af den karat – hændelser, som ingen havde set komme.

Artiklens øverste billede
Europas brødkurv, Ukraine, står i flammer, og det rammer. Inflation og dermed stigende priser og rentestigninger på boliglån m.m. er pludselig hverdag for os alle, påpeger Marc Perera Christensen. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Den 17. december 2009 kunne man i JP Erhverv læse en artikel om begrebet ”sorte svaner”. Af artiklen fremgik det at: »Det dækker over en vild begivenhed, som ingen kan forestille sig, men som per definition finder sted alligevel i en eller anden form. En totalbegivenhed, der vender op og ned på forståelsen af vores verden. Hændelser, som lægger al konventionel visdom og rationel viden i ruiner,« og det fremgik videre at: »En sort svanebegivenhed er karakteriseret ved, at den er sjælden og fuldstændig uventet, at den har skelsættende konsekvenser, og at mennesket bagefter kan analysere den og gøre begivenheden forklarlig og forudsigelig«.

Danskerne har en villighed til at indrette sig på nye måder, når det er påkrævet.

Finanskrisen udløste stor forsknings- og debat-aktivitet for at prøve at forstå baggrunden for finanskrisen og forsøge at undgå en gentagelse.

Resultatet var b.la. en voldsom konsolidering og nye rammer for den finansielle sektor og meget andet. Den dag i dag har vi stadig finanskrisen i baghovedet, og den står som et stærkt referencepunkt for de fleste større samfundsdebatter. Men vi er også kommet fri af den.

Virksomheder, offentlige institutioner, kulturinstitutioner m.m. og alle vi andre omstillede os. Vi lærte noget og indrettede os anderledes. Krisen var bag os, og væksten ventede forude. ”The sky is the limit” blev atter mantraet, og vi kiggede ind i en lang periode med velstandsstigninger, reallønsstigninger, investeringslyst, øget offentligt forbrug og meget mere.

Men så kom en kinesisk flagermus på andre tanker og derefter fulgte næsten to års pandemi, som endnu ikke har sluppet sit tag i verdenssamfundet. Det var voldsomt, og det testede alle systemer.

Offentlige såvel som private. Sygdom og død prægede nyhedsstrømmen og almindelig konversation fra morgen til aften. Evnen til at tilpasse sig nye vilkår var afgørende for, hvordan man klarede sig igennem den ene nedlukning efter den anden. Atter måtte ”omstillingsparatheden” gå forrest og vise vejen.

Gudskelov slap pandemien sit tag i Danmark, og pludselig skulle livet atter leves. Virksomheder, kultur og koncertsteder åbnede – vi måtte kramme igen og se venner og familie.

Vi måtte opleve og drive forretning, som vi var vant til. Næsten! For regningen for alle kompensations- og erstatningspakkerne er til forfald nu – inkl. renterne.

Det er skam ikke uden omkostninger sådan at få erstatning, når man bliver tvangslukket. Men vi var ude af pandemien. Krisen var bag os, og væksten ventede forude – igen.

Men så kom den 24. februar. En rablende vanvittig gal diktators værk har skabt krig i Europa. Gammelkendte mønstre tegner sig for os. Skurke og heltetyper, som vi håbede var smidt på historiens mødding, fylder nu mediefladen.

Europas brødkurv, Ukraine, står i flammer, og det rammer. Inflation og dermed stigende priser og rentestigninger på boliglån m.m. er pludselig hverdag for os alle. De fulde konsekvenser er næppe i nærheden af at være synlige for os endnu.

Udsagn fra barndommens tv-aviser i monopolets tid dukker atter op. Dyrtidsregulering, lønpres, økonomisk tilpasning etc.

Endnu engang må vi i gang med disciplinen – omstillingsparathed. Det er vi danskere faktisk ret gode til. Vi er privilegerede ved at være en nation med utrolig mange dygtige mennesker med en stærk forretningssans. Vi lever i et land med velfungerende strukturer, som vi grundlæggende har tillid til. Danskerne har en villighed til at indrette sig på nye måder, når det er påkrævet. I kortere eller længere tid.

Vi er også o.k. med mere permanente forandringer – så længe vi kender og accepterer årsagerne. Det er de egenskaber, der gør, at vi kan håndtere de ”sorte svaner”. For de flyver stadig hen over os. Hvad mon den næste sorte svane er?

Forhåbentlig går der lang tid, før den slår sig ned hos os.


Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.