Sæt meditation på skoleskemaet – den mentale båndbredde er udfordret

Særligt blandt de yngre generationer er der vækst i andelen, der lider mentalt. Jeg tror, at vejen til et bedre og mere balanceret samfund kommer gennem et højere bevidsthedsniveau – at vi faktisk kan se og mærke, hvad vi har gang i.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Andelen af depression-ramte er stigende, mængden af stress-ramte er stigende, mængden af folk med angstlidelser er stigende, og mængden af folk, der er ensomme, er stigende. Særligt blandt de yngre generationer er der vækst i andelen af folk, der lider. I Danmark vil 33 pct. af os alle kæmpe med psykiske lidelser i løbet af livet. I hver skoleklasse sidder der ifølge Psykiatrifonden lige nu 1-2 børn, der lider så meget, at de skal have professionel hjælp. Andelen af piger med psykiske lidelser steg 50 pct. i perioden fra 2013 til 2017. Af vores 16-24 årige er ca. en fjerdedel af alle piger ramt! Det må da interessere os.

Nogle vil respondere, at det er fordi, disse unge er nogle generationer af curlingbørn, der ikke er robuste nok. Og ja, måske er de yngre generationer ikke så robuste, og måske er de mere følsomme. Men det er jo ikke deres skyld. Når det er en hel generation og en kultur, må vi jo se på det, der former disse mennesker. Især fordi tendensen er generel i de samfund, vi sammenligner os med.

Men hvad er det, der presser de yngre generationer? Presset for at klare sig i karriere-konkurrencen er større end tidligere, de oplevede forventninger fra omgivelserne er større, mængden af muligheder er større, uoverskueligheden og kompleksiteten i verden er større, og mængden af inputs, viden, ikke-viden osv. er større. Presset fra sociale medier er større, presset for at præstere er større, og tempoet i samfundet er højere. Det vil sige, at forventningerne og kravene til deres kognitive evner og mentale båndbredde er større. Og da evolutionen ikke giver nævneværdigt større pandelapper på to-tre generationer, så er modtager-radioen til alle disse nye signaler den samme, hvorfor der opstår overbelastning og mental forstoppelse.

Jeg kender det fra mig selv. Jeg har selv et hoved og en krop, der er udsat for alle disse ting. Jeg er en såkaldt millennial og født i 1980 – de berygtede curlingbørn. Vi var den mindste årgang i generationer, de højest uddannede, den årgang man forventede det store af. Men også den årgang som blev færdig med deres lange uddannelser i 2007 til 2009 – i en verden, der var præget af finanskrise, håbløshed og barske vilkår. Generation Z, der er født mellem 1995 og 2000, er vokset op med finanskrisen som bagtæppe. Utrygheden var til stede blandt de voksne, de skulle se op til. Og i de medier, de kunne finde deres information i, og som de skulle have fundet deres inspiration i. Det slår igennem, når vi ser på deres værdier og udfordringer. Undersøgelser viser, at de savner et tilhør og en tryghed. De oplever et meningstab og er utrygge i forhold til fremtiden. De frygter for samfundsøkonomien og klimaet, og de har en idé om at være med til at redde det hele. Det er da et pres, der vil noget.

Jeg har selv haft depression og stress. Jeg har prøvet at arbejde mig selv halvt ihjel og blev en dag hentet af en ambulance, da de troede, jeg var ramt af hjertestop. Og selvom jeg bogstaveligt talt blev undersøgt i hoved og røv, blev jeg efter noget tid sendt hjem uden en god forklaring. Kroppen var rask! Jeg gik herefter til min praktiserende læge og sagde: »Jeg tror sgu, jeg har haft en overbelastnings-reaktion eller stress«. Jeg fortalte, at jeg havde arbejdet 80 timer om ugen i snit, siden jeg blev færdig på universitetet. At jeg havde prøvet at være perfekt hele tiden men ikke følt mig god nok det meste af den. At jeg savnede mening og retning. Og at jeg et år forinden havde fået tvillinger, som ovenikøbet blev født meget for tidligt og var indlagt i månedsvis, hvorefter søvnen også blev droppet, og kæden derfor til sidst sprang af, og kroppen skreg STOP! Da sagde lægen: »Ja, det der er overbelastning og stress. Det er ofte folk som dig, der ender der. Jer, der vil en hel masse, tror I skal redde verden eller gøre en forskel«. Denne forklaring beskriver i store træk også Generation Z, der netop er utrygge for fremtiden, kæmper løs for at finde mening, er bekymrede for klimaet og gerne vil prøve at redde det hele. Når man kombinerer dette med overbelastende stimuli fra den digitale æra, har vi en skarp cocktail, der kræver en modgift. Men hvad er modgiften så?

Da mit system skulle genstartes efter stress for efterhånden mange år siden, måtte jeg finde ro. Jeg måtte eliminere forstyrrelserne og tankemylderet. Det var jeg ikke god til. Slet ikke. Hele mit liv havde jeg jo troet, at farten, høj performance og det at blive konstant dygtigere i lyntempo, var vejen frem. Det var det måske også; men det kan ikke stå alene. Derfor er meditation blevet en del af svaret for mig. Og meditation er det modsatte af det, jeg kunne. Det er det sværeste, jeg har lært. Men det er noget af det bedste, jeg har lært – i livet. Det er som at lære at leve og lære at være. At meditere er at sige pænt nej tak til alle invitationerne til tanker fra den abehjerne, der ellers bare kører løs. Det er ikke “en slapper”, vi taler om. Det er hardcore, trænet modgift.

For nogle år siden tog jeg på et 10-dages meditationsretreat, hvor man mediterede op mod 15 timer i døgnet under streng disciplin og i stilhed. Og det var en af de største og mest transformerende oplevelser i mit liv. Og meditation kan virkelig være et af svarene på de store samfundsudfordringer, jeg startede med at beskrive. Meditation er evnen til at fordybe sig og til at skabe balance. Alt, jeg laver, bliver bedre, når jeg får mediteret regelmæssigt. Jeg er en bedre far, bedre ven, bedre borger, bedre i mit professionelle liv osv. Og sådan siger alle, jeg kender, der mediterer. Hvilket samfund har ikke brug for dette i masse-skala? Vores har! Undersøgelser viser, at unge drenge har et opmærksomheds-spænd på ca. otte sekunder; det er 50 pct. lavere end for 15 år siden! Det er heller ikke en overraskelse, at andelen af unge med ADHD også er stigende.

Den franske psykoanalytiker Jacques Lacan sagde, at menneskets angst er symptomet, der aldrig lyver. Jeg vil sige, at det samme gælder på samfundsniveau. Angsten, stressen og depressionen er symptomet, der aldrig lyver – om vores samfunds tilstand. Samfundet skal på samme kur som den enkelte – det skal hele og i balance. Jeg siger ikke, at meditation alene er løsningen for alle, for det kræver jo, at man vil og kan. Men det kan være en stor del af løsningen for de fleste. Især hvis vi opdrager mennesker til det. I skolen skal alle lære at læse, regne, have idræt osv. Hvorfor skal alle ikke lære at fordybe sig, regenerere og hele på en disciplineret og forskningsmæssigt velunderbygget måde?

Jeg tror, at vejen til et bedre og mere balanceret samfund kommer gennem et højere bevidsthedsniveau – at vi rent faktisk kan se og mærke, hvad vi har gang i på en mere objektiv og holistisk måde. Vi bliver nødt til at have en modvægt til vores optagethed af vores præstation, vores ego og den materielle verden. Symptomerne fortæller måske også, at vi skriger på en ånds-renæssance – en ny og styrket spiritualitet. Den bobler allerede frem alle vegne derude, som små petriskåle med modgift. I artikler, i ny forskning, i fri- og privatskolerne, på retreats, blandt meningsdannere og ledere mv. Sæt dog meditation, mindfulness og fordybelse på skemaet i skolerne og gymnasierne. Skab meditations- og fordybelsesrum og -zoner i virksomhederne. Dette er en generøs og langsigtet måde at skabe robusthed for de kommende generationer på. En der vil generere mere ansvar, da flere er bedre disponeret. Det må være fra en mere balanceret befolkning, vi kan forvente kloge bud på et fremtidigt samfund, der er rundet af et højere bevidsthedsniveau og mere langsigtede løsninger end det nuværende.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.