Set fra Aarhus: Nu sker der noget på ældreområdet. Eller gør der?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I denne uge blev de første skridt taget til at organisere sundheds- og ældreområdet i Aarhus Kommune på en ny og mere borgernær og fremtidssikret måde. På en måde, der skal ruste kommunen til flere ældre, flere multisyge borgere, flere borgere med demens – og fortsatte effektiviseringer.

Til en æra, hvor kommunen skal »være skarpere på bl.a. at sikre flere ældre, som ikke får hjælp fra kommunen,« som Hosea Dutschke, direktør i Magistraten for Sundhed og Omsorg, forklarede i et interview med JP Aarhus.

Konkret opdeler den nye model sundhed og omsorg i tre »selvstændige og stærke« forvaltninger: plejehjem, hjemmepleje og sundhed. Med hver sin særskilte chef i bestræbelserne på at opnå en tydeligere ansvarsfordeling.

Det lyder handlekraftigt, og der er god logik i at handle, når man ser på fremtidens demografi – og på den nære fortid.

Tiltaget er ikke en direkte konsekvens af den så omtalte TV 2-dokumentar, der med skjulte optagelser afdækkede plejesvigt på plejehjemmet Kongsgården, må man forstå. I øvrigt er fokus mere på hjemmepleje og sundhed end på plejehjem, påpeger Hosea Dutschke.

Nuvel, hvis man med dette greb kan forbedre plejen og hjælpen til kommunens ældre medborgere og sikre en god service og sammenhæng i fremtiden, kan ingen vel være uenig i den intention, uanset anledningen. Og ingen ønsker at se en gentagelse af forløbet fra Kongsgården.

Men man fornemmer bekymringen for, at der flyttes rundt på nogle chefer, uden det rigtig mærkes ude i virkeligheden. Bl.a. på JP Aarhus’ Facebook-side, når folk spørger, om man nu har »ansat flere DJØF’ere, så der ikke er råd til plejepersonale«, eller om man blot prøver noget af for så at rulle det tilbage igen, »når man finder ud af, det ikke fungerer«.

Det er før set, at store omorganiseringer ikke lever op til forventningerne. I 2016 satte Aarhus Kommune gang i projektet ”Voksenhandicap Gentænkt” med fokus på »borgernes mestring af eget liv og på fremtidens økonomiske udfordringer«. Borgere, pårørende og samarbejdspartnere blev hørt, og der blev oprettet borgercentre, hvor handicaptilbud er samlet under. Målet var bl.a. at styrke nærheden og trygheden.

Nu er Borgercenter Nord med syv bosteder under sig, heriblandt Bofællesskabet Elev, truet af lukning af Socialtilsyn Midt. Det var det også i 2020.

Efter kritikken i 2020 lagde socialrådmand Kristian Würtz (S) an til flere nye tiltag på voksenhandicapområdet, herunder bl.a. et bedre tilsyn og en tværgående kvalitetsenhed.

Borgercenter Nord fik lov til at beholde sin godkendelse, efter at der var lagt en plan for at hæve kvaliteten, men nu konstaterer tilsynschef Ulla Bitsch fra Socialtilsynet, at »vores undersøgelse viser, at man simpelthen ikke har holdt det, man lovede«. Og i denne uge kunne JP Aarhus beskrive, at antallet af magtanvendelser i kommunens voksenhandicaptilbud blev mere end fordoblet i 2020.

Ifølge Gert Landergren Due, kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland, har roden til problemerne været kendt hele tiden: »Det er et grundvilkår, at der er for få hænder – for få ansatte.«

Det skal blive interessant at følge fremtiden på ældreområdet. Den nye organisering er ikke et »quickfix«, understreger Hosea Dutschke. Der er store rekrutteringsudfordringer på ældreområdet, og de bliver ifølge Dutschke ikke mindre i fremtiden.

Måske virker den nye organisering efter hensigten, det vil da være glædeligt. Det må tiden vise. De ekstra millioner, der med sagen fra Kongsgården som bagtæppe blev afsat til ældreområdet ved budgetforliget for 2021-2025 – heraf 16 om året til at ansætte flere medarbejdere på kommunens plejehjem – føjer heldigvis vægt til ordene. Men er det nok?