V og K i politisk quickstep i 180-graders vendinger om vildskoven – smart eller fumlegængeri?
Smart politik eller politisk fumlegængeri? V og K har sat rekord i kovendinger i sagen om vildskoven – men debatten har fået nyt liv.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Marselisborg Skovene er blevet en kampplads i Aarhus, og der er meget på spil. Debatten er i den grad vakt til live, hvilket vi på JP Aarhus har kunnet aflæse alene på omfanget af debatindlæg.
Der er noget på spil for de naturelskere, der ønsker, at naturen skal hjælpes på naturens præmisser, og som vil se biodiversiteten blomstre og dyr gå frit – om end indhegnet.
Der er noget på spil for mountainbikere, orienteringsløbere, ryttere og andre fritidsbrugere, der vil bevare plads til deres passion i en usædvanligt smuk skov.
Der er noget på spil for politikerne, der skal balancere mellem overbevisning om at fremme en grøn dagsorden og en forventelig tete-a-tete med borgere og vælgere, der beviseligt vægter adgangen til den bynære skovs rekreative muligheder højt.
Og hvis det endelig skal være, er der en helt grundpolitisk, grundideologisk værdikamp også: Hvor meget skal ”staten” regulere og gribe ind i forhold til en opfattelse af det ”fælles bedste” stillet over for den enkelte borgers personlige frihed? Her til at færdes i og bruge vores alles skov.
Senest har det ført til en politisk quickstep i 180 graders vendinger, da V og K efter at have stemt for forliget i 2019 på baggrund af JP Aarhus’ omtale trak sig fra aftalen for umiddelbart før onsdagens byrådsmøde at vende tilbage til forliget – om ikke med halen mellem benene, så dog med en forkølet formodning om bedre at kunne påvirke processen i forligskredsen end uden for. Hvilket rimeligvis er rigtigt.
Alligevel virker især Venstres ageren set udefra mere som famlen og intern uafstemthed, end det virker som en strategi for at genoplive dagsordenen. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at Bünyamin Simsek (V) og Steen Stavnsbo (K) ikke helt havde strategien på plads og var mere optaget af at sende et populært signal end at gennemtænke konsekvenserne af det. Om end det jo lykkedes at flytte fokus til fritidsbrugene af skoven.
Smart politisk strategi eller politisk fumlegængeri?
Det gav i hvert fald anledning til, at Venstres politiske leder, Christian Budde, var afsender på kovending nummer to – hvilket også falder i tråd med opfattelsen af Christan Budde som kompromissøgende og pragmatisk i sit virke. Budde afviste dog intern uenighed og fastholder, at man skulle efterforske andre placeringer for vildskoven end Marselisborg Skovene og har Vilhelmsborg og True Skov som alternative forslag.
Konsekvensen af V og K’s retningsskift har i hvert fald haft den vigtige effekt, at debatten for alvor har fået vitalitet. Det er godt, og det er vigtigt.
Vi har stadig til gode at se den konkrete udformning af Marselisborg Vildskov, og ligesom V og K må stå på mål for signalforvirring i tredje potens, må Socialdemokratiet stå på mål for, at løsningen lever op til Anders Winnerskjolds ord om, at »omlægning til vildskov skal udformes sådan, at det ikke begrænser fritidsbrug«. Det lyder nemlig som et løfte.
Tjah ... i modsætning til andre foretager jeg ikke et retningsskift i min personlige holdning. Jeg mener stadig, at aarhusianerne skal have samme frie adgang til Marselisborg Skovene – alternative løsninger efterlyses.