Fra verdens lykkeligste til verdens venligste

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For lidt over en uge siden var min kæreste og jeg på et loppemarked i bydelen Sisli i Istanbul. Efter at have frekventeret de tætpakkede boder og pruttet om priserne på alt fra analogkameraer til håndmalet porcelæn forelskede vi os i synet af fire ældre kvinder i farverige forklæder og duften af det fladbrød, de tilberedte på flade grillpander.

Brødvarianten hedder ”gözleme”, men her sluttede vores tyrkiske ordforråd på brødfronten også. Altså længe før vi havde haft mulighed for at præcisere typen af fyld over for de udelukkende tyrkisk talende og brødbagende kvinder. En velkendt situation, som de fleste læsere vil kunne relatere til, og som normalt løses med fagter, pegefingre og gebrokkent fremmedsprog.

Men den her søndag trådte en tyrkisk kvinde til, allerede da vi stod i køen. Hun tilbød at bestille for os. Efterfølgende havde hun et halvt øje på vores ordre i de ca. 10 minutters ventetid, der var. Og da brødet blev serveret, forlod hun os med smil og forsikringen om, at vi nu skulle sætte tænderne i Istanbuls med afstand bedste gözleme.

Som mange andre elsker jeg at rejse, fordi jeg får min daglige tilværelse sat i perspektiv. Det er i mødet med lokale, som denne venlige tyrkiske kvinde, at jeg bliver klogere på min egen fremtræden som selv samme. Hvordan jeg agerer, når det er mig, der spiller birollen som den lokale i en rejsendes beretning. Og denne søndag midt i Istanbul slog det mig, at vi som by mangler en turismevision, der handler om andet end at smage på lokale råvarer, besøge museer og gå på opdagelse i oplandets smukke natur.

Turisme er både et spændende og økonomisk vigtigt område. Den seneste omfattende rapport fra Visit Denmark i 2017 viste, at Aarhus alene omsætter for 4,9 mia. kr. i turismesektoren. Den samlede omsætning lyder på ca. 108 mia. kr., hvoraf København tegner sig for 24,3 af dem. Men mere interessant bliver det, når man dykker ned i de udenlandske gæsters årsager til at besøge Danmark. Her ligger både ”lokal stemning” og ”en venlig befolkning” højere på listen end ”attraktioner”, ”historie” og ”kultur”.

Det er gode nyheder for Aarhus, fordi vi kommer alligevel aldrig til at kunne konkurrere med København om turisternes gunst på den spillebane, hvor der dystes i historiske bygninger og attraktioner. Så hvorfor ikke gå benhårdt efter at differentiere gennem det element, som både fylder og betyder mest i bybilledet, nemlig borgerne?

Lad os skabe en debat om, hvordan fremtidens aarhusianer skal tage sig ud i mødet med medborgere, indlandske og udenlandske gæster. Hvilke værdier skal vi repræsentere, og hvordan skal vi agere? Og på baggrund af den debat lægge en strategi, der kan opfylde målene. Lad os flytte os fra at være verdens lykkeligste til verdens venligste. Overvej lige den titel og den PR-værdi, det ville give til byen. Smilets by med verdens venligste indbyggere.

Det kan virke som et indgreb i den privatsfære, vi danskere vægter så højt. Tilkommer det er mig, kommunen og andre medborgere at fortælle dig, hvordan du skal agere i mødet med fremmede?

Men tør vi ikke tage hånd om processen og selv diktere vores fremtidige omdømme som borgere, gør omverdenen det for os. Prognoser peger på, at vi er mere end 450.000 indbyggere i Aarhus i år 2040, og at vi bevæger os mod at blive en international by. Men lad os sørge for, at vi stadig er den smilende by. Den by, du besøger og forelsker dig i, fordi folk er så skide venlige.

Personligt begynder jeg med at bestille en dansk hotdog til den næste turist, jeg ser på loppemarked på Ingerselv Boulevard.