I Aarhus handler meget om Christiansborg. På Christiansborg handler meget lidt om Aarhus

Mandag arrangerer Erhverv Aarhus i samarbejde med JP Aarhus Byen møder Borgen, hvor repræsentanter fra det østjyske erhvervsliv får mulighed for at komme i dialog med nuværende og potentielle folketingsmedlemmer. Arrangementet er en årligt tilbagevendende begivenhed, men det er selvfølgelig ekstra spændende i et valgår. For hvad har nuværende og fremtidige politikere egentlig af visioner for østjysk tilstand og udvikling?

Byen møder Borgen er en sjælden mulighed for at komme i snak med folketingsmedlemmer, der, selvom de er opstillet i det østjyske, generelt virker temmelig fremmedgjorte.

Da JP Aarhus for et par uger siden stod bag et debatarrangement om fremtidens folkeskole var Kirsten Normann Andersen (SF) at finde i panelet. Hun kommer også mandag, men helt generelt er det svært at få øje på politikernes interesse for det østjyske. Udover når der skal fiskes stemmer, forstås.

Helt overordnet - for der er selvfølgelig undtagelser - kan man også være i tvivl om, hvorvidt selvsamme politikere har føling med, hvad der rører sig i området, og hvad der er på spil. Det er ved tidligere Byen møder Borgen-arrangementer blevet udstillet ret så pinagtigt.

Det kan godt være, at debatten om Marselistunnellen for os lokale for længst er røget i kassen for halvtrættende, nedslidte emner, det kan være svært at finde nye ord om.

Ikke desto mindre er den vigtig og derfor vigtig at gentage på Christiansborg, hvor man alene sidder med muligheden for omsider at få projektet realiseret. Planen og finansieringen er på plads. Vi venter blot på hvid røg fra Folketinget, men den slags blæser sjældent i østjysk retning.

Imens kan vi konstatere, at erhvervsudviklingen i hovedstadsområdet (i et valgår) ligefrem er et regeringsanliggende. Hele tre ministre har for nylig præsenteret en plan for hovedstadens udvikling frem mod 2030. Den reviderede udgave af den såkaldte Fingerplan, der i 70 år med skiftende succes har sat rammerne for udviklingen af hovedstaden, omfatter bl.a. udvikling af nye bolig- og erhvervsområder i opsigtsvækkende projekter, hvor dele af Øresund fyldes op for at give plads til nye byggerier, som var al jord på Sjælland tæt bebygget.

Et af argumenterne er, at København skal holdes skarp i konkurrencen mod andre europæiske storbyer. Det skal den naturligvis, og det er indiskutabelt, at også København står med store strukturelle udfordringer, hvis befolkningsfremskrivning og andre prognoser holder stik. Tillykke til København med al den opmærksomhed. Men Aarhus står også med fremtidige udfordringer, hvis byen fortsat skal være spydspids for et østjysk vækstcentrum. Hver dag er vi f.eks. på havneområdet i indædt konkurrence med Hamborg. Det vækker desværre ikke samme genklang.

For man har opfattelsen af, at landspolitikerne ikke betragter tunnellen under Marselis Boulevard som andet end et kommunalt anliggende. Selvfølgelig er det Aarhus, der skal finde en løsning på den stigende mængde last- og personbiler, der de kommende år skal til og fra Sydhavnen.

Men Aarhus Havns betydning er i et nationalt (og endda nordeuropæisk) perspektiv ganske betydelig. Så betydelig, at dens vilkår og fremtid måtte interessere regeringen og flere i Folketinget, end det tilsyneladende er tilfældet. Indtil videre er der i hvert fald ikke dispenseret fra anlægsrammen, som blot er det, vi går og venter på.

Det østjyske område er et af Danmarks absolutte stærkeste vækstcentre. Borgere og virksomheder fortjener politikere, der ikke bare i ord, men også i handling viser, at det har en værdi for Danmark. Derfor er det naturligvis spændende at høre, hvad nuværende og måske kommende parlamentarikere på mandag har af svar til det østjyske erhvervsliv.

Men det er deres handlinger efter et valg, der for alvor tæller.