Så slap ånden ud af flasken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den officielle forklaring bag lockouten af lærerne i 2013 og forhandlingsnedbruddet var, at KL og lærerne ikke kunne blive enige om en ny overenskomst.

Men ifølge bogen ”Søren og Mette i benlås” var der på intet tidspunkt reelle forhandlinger på tegnebrættet.

Resultatet var givet på forhånd og var en stor parodi fremført af en socialdemokratisk ledet regering med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen.

Det aftalte spil om lærernes arbejdstid er hermed et eklatant brud på og svigt af den danske model og samtidig et billede på en stigende mistillid til vores politikere og demokratiet.

Den daværende regering har hidtil hårdnakket nægtet, at lockouten var aftalt på forhånd. Fuldt forståeligt, da ingen bryder sig om at blive opdaget med fingrene i kagedåsen.

Nu er ånden sluppet ud, og SRSF-regeringen fremstår som arkitekter til et historisk svigt, hvor løgnagtighed og manipulation er en del af hverdagen.

Det er et alvorligt brud på den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det normalt er op til lønmodtagere og arbejdsgivere at forhandle sig frem til kollektive aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Med en på forhånd aftalt drejebog sættes forhandlingerne ud af kraft, og dermed sættes den danske model og værdien af den ud af kraft.

Det er helt uhørt, at der er blevet kalkuleret med resultatet af en overenskomstforhandling på et tidspunkt, hvor man også ville indføre en folkeskolereform.

Alle folketingsmedlemmer lover ved deres tiltrædelse, at de i Folketinget vil følge deres samvittighed. Hvor mange af de 179 folketingsmedlemmer kan med hånden på hjertet sige, at det har de gjort i denne sag?

Denne sag er en historisk underminering af lønmodtagerinteresser og et uhørt tillidssvigt. Vel at mærke fra politikere, der påstår, at de er fortalere og forsvarere af den danske model.

Det klinger tomt og hult. Iskold kynisme fra øverste hylde.

Hvad så nu? Ja, vi skal sikre, at det aldrig sker igen. Overenskomstforhandlingerne for 2018 sættes snart i gang. Fair og reelle forhandlinger må være i alles interesse.

I den forbindelse vil det klæde politikerne på Christiansborg og i KL at beklage forløbet fra 2013 og give et tilsagn om, at det ikke sker igen. Kun herved sikrer vi et overenskomstresultat, som hele det danske arbejdsmarked kan være tjent med.

Alternativet, en fortsat disrespekt og udhuling af den danske model, vil kun give tabere og få alt for store negative konsekvenser for det danske samfund.

Vi risikerer et uroligt arbejdsmarked, der ikke er til gavn for hverken dansk økonomi eller danskerne.