Badevandskvalitet – er der styr på planlægningen
Når et flertal i byrådet går så højt op i at etablere nye, kostbare badefaciliteter, burde de samme politikere sikre sig, at der bliver lavet målinger af vandkvaliteten ugentligt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Aarhus bor vi ved havet, og mange af os tager det nok som en selvfølge, at er der en strand eller badebro, så kan vi hoppe i bølgerne. Det kan vi heldigvis også for det meste, men ikke altid.
Aarhus Kommune foretager målinger af badevandet 10 gange årligt fra maj til oktober. Det sker på i alt 15 badedestinationer. Badevandet er generelt udmærket de steder, hvor det måles. Ved målingerne bliver indhold af E-coli og enterokokker kontrolleret. Man kontrollerer ikke for spildolie og andre typer forurening, hvilket formentlig hidtil har givet god mening, da der er tale om ret åbne strande.
Talemåden ”alt, der skinner, er ikke guld” er rammende for Aarhus.
I byrådet har et flertal af politikere ønsket at etablere badefaciliteter tættere på byen. Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé, selvom man selvfølgelig nok burde overveje, om det at anvende 40 mio. kr. på et havnebad i Aarhus Ø plus 61 mio. kr. på en strandpark ved Tangkrogen, der i virkeligheden er en forklædt eventplads, som i tillæg ødelægger Aarhus’ unikke åbne kystlinje, er fornuftigt – når nu kommunens strande ligger som en perlerække både nord og syd for midtbyen. Måske de 100 mio. kr. trods alt kunne skabe en del forbedringer andre steder i kommunen.
Når et flertal i byrådet anført af borgmesteren går så højt op i at etablere to badefaciliteter i sammenlagt 100 millioner kroners klassen, hvoraf de 40 mio. kr. gavmildt er doneret af Sallingfondene, burde de samme politikere sikre sig, at der bliver lavet målinger af vandkvaliteten ugentligt – også efter voldsomme regnskyl, da det netop er de voldsomme regnskyl, der udgør en særlig udfordring for kommunens spildevandsanlæg. Her bliver overløbsvand sendt urenset ud i naturen. Dertil kommer forurening fra aktiviteter, der er naturlig i et havneområde, og de bør ligeledes kontrolleres.
At kommunen i 2015 fik lavet en spildevandsplan, der på sigt tager hånd om en del af problemstillingen, er godt, om end det er sket årtier for sent. At samme spildevandsplan først er tilendebragt i 2085, er direkte pinligt.
Aarhus skinner godt nok i øjeblikket som følge af de mange kræfter, der er lagt i kulturhovedstadsåret, og den del er virkelig flot, men under overfladen bliver ting udskudt. Talemåden ”alt, der skinner, er ikke guld” er rammende her. Aarhus Byråd bør i langt højere grad fokusere på de virkelige udfordringer, nedslidte skoler, ringe erhvervsklima, dårlig trafikplanlægning, flere varme hænder og meget, meget mere, der har betydning i hverdagen, og som skal styrke vores by fremadrettet.
Læren må være, at planlægger man at etablere badefaciliteter tæt på by, havn og rensningsanlæg, så er det første, man gør, at sikre sig, at faciliteterne rent faktisk kan bruges til det tænkte formål.