Det er svært at være på forkant

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Denne ret banale konstatering kom jeg frem til forleden, da jeg læste i denne avis, at aarhusianske erhvervsdrivende i den grad havde taget dealing til sig. Det kræver måske lidt forklaring: en deal er et godt tilbud, f.eks. halv pris på en kagemand, en frokostbuffet, et par løbesko – kort sagt hvad som helst. Men vel at mærke tidsbegrænset, dvs. på torsdag, i weekenden, hele næste uge. Ikke et gammeldags udsalg hvor hele sortimentet er nedsat, men begrænset til en enkelt eller få varer.

Firmaet Bownty har for JP Aarhus opgjort det samlede udbud af denne slags deals, og i snit er der på månedsbasis 750 tilbud fordelt på alverdens brancher og varegrupper. I 1. kvartal 2016 er det steget til 1.150 i Aarhus.

Det forklarer Bownty med, at konceptet nu er blevet mere kendt.

»I stedet for at købe annoncer er deals gode til at få nye kunder i butikken« siger han.

En indehaver af en bar forklarer sine deals med, at »det trækker folk ind, hvis der i forvejen sidder nogen i baren«.

Men hvordan ved folk så, at der er deals, og hvor de er?

Det ved de, fordi der er adskillige mobilapps, der samler disse deals – og det er den egentlige grund til min lommeuldsfilosoferen over det svære i at være på forkant. Sagen er jo den, at den digitale udvikling kører i et tempo, der gør det svært at se, hvad det næste bliver, før en langskægget gut i kontoret ved siden af lancerer … det næste.

Hvis du var en god rådgiver for spirende iværksættere for fem til otte år siden, ville du sige: »Du skal simpelthen have en hjemmeside, ellers kommer du ingen vegne, det er på nettet, folk leder efter dine ydelser«.

I dag er det old school, det der med hjemmesider, og det store skred kom, da den telefon, vi går rundt med, forvandlede sig til en computer med evig adgang til internettet. Det er på den telefon – derefter kaldet en smartphone – at vi vænnede os til at finde tingene, og det skete faktisk forbavsende hurtigt.

Et godt eksempel på, hvordan denne smartphones muligheder på kort tid revolutionerede hele brancher, var fænomenet Uber. Rygraden i Uber er privatpersoner, der har ledig tid og en bil til deres rådighed, men hovedpulsåren ligger i en effektiv mobilapp. Står du på et gadehjørne og gerne vil have fat i en taxa, aktiverer du appen på din mobil. Mobilens GPS giver dig på et splitsekund en oversigt over, hvor der er en Uber-bil i din nærhed. Du prajer den nærmeste med et klik, og så er du på farten. Ikke engang betalingen bruger du tid på, for du har allerede, da du installerede appen, forbundet den til din bankkonto.

Jeg skal ikke henholde mig til alle de fagforeningspolitiske implikationer, der ligger i Ubers store succes, men effektiviteten er skræmmende og burde give overvejelser hos de danske taxavognmænd – det er i hvert fald et wakeupcall, der vil noget, og fænomenet forsvinder ikke, bare fordi man intet foretager sig udover at protestere.

Fænomenet kaldes deleøkonomi, og deleøkonomiske tiltag siges at være den hastigst voksende sektor i disse år – globalt og lokalt i Danmark. Det, der kendetegner deleøkonomien, er, at den oftest udnytter allerede tilstedeværende resurser til at skabe ny værdi, og den er derfor blevet en slags kæledægge, i kredse der sætter bæredygtighed og klima højt på dagsordenen.

Det er jo oplagt i eksemplet Uber. Ingen vognmand går i Uber-verdenen ud og investerer i 10 nye biler for at forøge mængden af forurenende taxaer. Det er en privatmand, der melder sig. Han har en bil, der alligevel står ledig hen i et vist antal timer hver dag, og han forvandler sig til Uberchauffør – hvis har også er ledig på samme tid som bilen. Det samme med fænomenet Airbnb: Bruger du ikke din bolig, kan andre bo i den, mens du er på ferie eller på week-end, og du annoncerer den ledig på Airbnb-appen.

Igen ledig kapacitet, der gøres til genstand for indtjening. Eller GoMore, en anden populær tjeneste: Hvis du skal til København en dag og har ledige pladser i din bil, kan du lige så godt tage en eller to uden bil med mod en beskeden, men passende betaling.

Nogle har ligefrem her talt om en genfødsel af den gode gamle andelsbevægelse, men her skal vi holde tungen lige i munden. Den gamle andelsbevægelse viste sig i stand til at pervertere sig til ganske almindelig kapitalisme, og »andelshaverne« føler sig ganske ofte trådt på i markedsmekanismernes hellige navn; det kan man overbevise sig om, hvis man følger med i dagspressen, når de trængte landmænd skriver vrede læserbreve. Nævn bare én eneste ting, der adskiller Coop fra Dansk Supermarked eller andelsselskabet Danish Crown fra Skare Meat Packers fra Vejen.

Man skal heller ikke tro, at der ikke bag Uber findes investorer, dvs. kapitalfonde, der ser det her som big business. Uber, med tæt på 100.000 chauffører og en forventet omsætning i 2016 på 172 mia., spiller på den store bane for nu at tale erhvervsdansk. Faktisk har de slået sig ned med deres udviklingsafdeling i Aarhus, hvor de på deres kontor på Banegårdspladsen har en udviklingsafdeling siddende med tæt på 100 medarbejdere.

Men der findes også deleøkonomi med mere flad struktur og uden kapitalistiske ambitioner. Bytte-boliger og samkørsel f.eks., men også det, der organiseres ganske gratis i folks hverdag eller af bar-ejeren, der bare benytter en allerede afsat resurse, som f.eks. reklameudgiften i budgettet, til at skabe anderledes ny værdi. En god veninde, der bor i Bispehaven, fortalte mig om en »opgangsstøvsuger«. Hendes overbo var kommet ned for at spørge, om hun kunne låne hendes støvsuger, da hendes egen var gået i stykker. Selvfølgelig, men bagefter kom tanken: Jeg bruger min støvsuger maks. en halv time om ugen. Det gør de øvrige i opgangen sandsynligvis også, så med lidt planlægning kunne vi jo godt leve med én støvsuger til otte lejligheder – og som tænkt så gjort!

Se, det er jo ideologisk mere i familie med den oprindelige andelstanke. Hvad støvsugerfabrikanterne så skal leve af i fremtiden, er en helt anden historie.