Anmelder går efter manden
Brian Wilson har aldrig været en stor performer, så hvad havde man forventet i den afdeling?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den fede overskrift ”Stjernen sang som en fulderik” fik meget fokus i JP 3/9 og siger jo en hel del. Ikke blot antyder den, at stjernen Brian Wilson måske var fuld (det kunne ikke-kendere forledes til at tro), men derudover også at man her går efter manden i stedet for efter bolden.
Alle, der kender til Brian Wilsons liv og karriere på godt og ondt, ved, at han ikke ville være at finde på scenen, hvis han var påvirket af alkohol eller stoffer.
Det er mange år siden, at han blev kureret for sit tidligere misbrug. Hvis den uheldige sammenligning var et forsøg på at latterliggøre en aldrende sangskriver, producer og sanger, så er overskriften vel lykkedes.
Anmeldelsen i musikbladet Soundvenue af samme koncert har overskriften: ”Beach Boys-legenden reduceret til statist i sit eget smukke univers”. Her går man mere i detaljer om koncertens mange vellykkede musikalske højdepunkter, f.eks. den fantastiske gengivelse af Pet Sounds-lyden og giver koncerten 4 stjerner.
I Randers Amtsavis skriver man: ”Brian Wilson indfriede de skyhøje forventninger”, og BT giver koncerten 5 stjerner.
Kun 3 stjerner i JP
Jyllands-Postens Peter Schollert koncentrerer sig om at kritisere Brian Wilsons noget forstenede fremstilling, som bestemt er kritisabel, og kan kun svinge sig op til 3 stjerner. Så vejer det åbenbart ikke så meget, at det 12-mand store orkester leverede en verdensklasseindsats med glimrende sangere som den oprindelige Beach Boy, Al Jardine og dennes søn, Matt Jardine, samt dirigenten, saxofonisten og klarinettisten Paul Mertens. Koncerten blev modtaget af et meget begejstret publikum på Værket i Randers med undtagelse af Peter Schollert, desværre.
Jeg medgiver anmelderens kritik af Brian Wilsons stemme, men nogle sange slap han pænt fra, og der, hvor hans tidligere falset ikke kan være med mere, gjorde Matt Jardine det fortrinligt.
PS: Brian Wilson har aldrig været en stor performer, og det har f.eks. Bob Dylan heller ikke, så jeg ved ikke, hvad man havde forventet i den afdeling.