Yang Yang til Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I de senere sæsoner har musiklivet i Aarhus gjort sig bemærket ved flere storartede tenorkoncerter. Senest Joseph Callejas formidable koncert i august, gennemført med vældigt musikalsk overskud trods hørlig indisposition.

Forud er gået koncerter med Juan Diego Flórez og Lawrence Brownlee; kinesiske Yijie Shi mangler vi, selv om han sang sammen med Pumeza Matshikiza i København her i september, men en af de naturlige gæster i næste omgang kunne være den ligeledes kinesiske Yang Yang, hvis flotte teknik egner sig til alt fra blid Mozart (Don Ottavio i ”Don Juan”) til dramatisk Verdi (Manricos optransponerede Stretta fra ”Troubaduren”), og hvis stemme er stålstærk som en Birgit Nilssons med en myriade af overbevisende overtoner i f.eks. Tonios arie fra Donizettis ”Regimentets Datter” med de ni oktavspring til højt C.

Ved en af de sangkonkurrencer, min nu afdøde veninde, kammersangerinde Anneliese Rothenberger, sponsorerede i sit valgte schweiziske hjemland, beklagede hun sig i et brev til mig lidt over, at der kom stadig flere fjernøstlige deltagere og færre europæiske. Mit svar var, at det da var glædeligt, at den vesterlandske musik også appellerede til sangere fra lande med en ganske anden musikkultur.

Yang Yang være hermed varmt anbefalet såvel symfoniorkestret som Den Jyske Opera. Om ikke andet, så som et plaster på det sår, som uvidende og poppede byrådspolitikere flænser i renomméet med de stadig nedprioriterede bevillinger til seriøs musik i landets næststørste by.