Mennesker med handicap er en del af samfundet
Selv om folk på førtidspension ikke kan klare en stresset hverdag med et ordinært arbejde og familieliv ved siden af, så gør de utroligt meget via frivilligt arbejde.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mange mennesker med handicap og/eller sygdom, der ikke er på det ordinære arbejdsmarked, får desværre tit at vide – især af politikerne – at de ikke er en del af samfundet, og at de ikke gør noget for samfundet, men er en stor belastning og stor byrde – både menneskeligt og økonomisk.
Det ærgrer mig, at vi mennesker, som er førtidspensioneret, i dén grad bliver sat i bås og ”trådt over tæerne”, at vi ikke er til gavn for samfundet. Men jeg tror ikke, at det danske samfund kan klare sig uden os, som er på førtidspension.
For selv om vi er på førtidspension og ikke kan klare en stresset hverdag med et ordinært arbejde og familieliv ved siden af, så gør vi utroligt meget via frivilligt arbejde – også selv om vi ikke kan lave ret meget ad gangen. Men tilsammen får vi udført masser af frivillige arbejde, og dermed er vi også til gavn for samfundet.
Står i genbrugsbutik
Lad mig tage et par eksempler. Jeg kender en førtidspensionist, som en gang i ugen står i en genbrugsbutik for en af de humanitære organisationer og sælger tøj og ting og evt. laver nogle andre små praktiske ting i butikken. For mig at se er vedkommende et stort aktiv – både for genbrugsbutikken og for samfundet.
Hjælper udviklingshæmmede
Lad mig tage endnu et eksempel. Der har lige været DHL Stafetten i Aarhus, hvor udviklingshæmmede og andre mennesker med handicap deltog i arrangementet på lige fod med andre løbere og walkere.
To socialpædagoger havde sidste år sat sig for at tage udviklingshæmmede ud af deres bosteder eller institutioner og få dem til at deltage i almindeligt kulturelt arrangement, som DHL Stafetten er. Så de to socialpædagoger fik samlet 60 udviklingshæmmede, hjælpere, ledsagere og pårørende sammen sidste år, så alle kunne opleve at være med i fællesskab.
Endnu flere medvirkede i år
I år var det mere end fordoblet, da de to socialpædagoger fik samlet knap 150. Og jeg var med som ledsager, selvom jeg er på førtidspension på grund af delvis lammelse og psykisk lidelse oveni. Og jeg ved, at der var andre mennesker med handicap, som hjalp til at få løbere og walkere sendt af sted. En af dem, som hjalp til, og som har et handicap, tog stemningsbilleder af de udviklingshæmmede løbere og walkere.
Med de to ovennævnte eksempler så viser det sig, at vi – mennesker med handicap, og som er på førtidspension – er til nytte for samfundet, selv om vores kræfter er små, og vi ikke kan holde til at være på det ordinære arbejdsmarked. Så igen; vi mennesker med handicap er absolut en del af samfundet.