Kære politikere: Når I selv siger, at rammen er for snæver, så kom med ud på gaden og sig det højt sammen med os

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I byrådssalen i Aarhus er der sjældent fuld politisk enighed. Men i debatten om servicerammen i sidste uge var der faktisk noget, der lignede. På tværs af partier sagde politikerne det samme: De økonomiske rammer for kommunerne er blevet for snævre.

Borgmesteren forklarede selv helt præcist, hvad problemet er: »Servicerammen er et loft over, hvor meget kommunerne må bruge på serviceudgifter … Servicerammen betyder også, at selvom man skulle have penge, så kan man ikke bruge dem, hvis man overskrider sin ramme.«

Altså: Kommuner kan have penge – men må ikke bruge dem på velfærd.

SF’s Thomas Medom kaldte situationen »dybt beklagelig« og advarede om, at hvis ikke budgetloven ændres, »risikerer vi også at stå i den her situation i mange år i træk.«

Venstres Christian Budde sagde det endnu mere direkte: »Det her kommer til at kunne mærkes både blandt medarbejdere og blandt de borgere, vi sidder her for at varetage … Der bliver en konsekvens blandt børnene.«

Enhedslistens Sarah Jarsbo beskrev rammen som det, mange oplever den som: »Kommunerne bliver holdt fast i en økonomisk spændetrøje.« Og hun pegede på det centrale problem: »Behovene vokser, men rammen følger ikke med.«

Radikale Venstres Metin Lindved Aydin sagde det i endnu klarere ord: »Den opgave, vi skal løse i kommunen, står ikke mål med de økonomiske rammer.«

Og hos de Konservative lød det fra Nicolaj Bang: «Vi står i en situation, hvor vi på grund af noget udefrakommende ikke er i stand til at løfte de opgaver, vi har besluttet os for.«

Det er svært at være uenig i analysen. Når næsten hele byrådet – fra højre til venstre – beskriver servicerammen som en spændetrøje, så er der et strukturelt problem. Men hvis alle kan se problemet, melder det næste spørgsmål sig: Hvad gør vi så ved det?

For os i Århus Forældreorganisation – for forældrene i Århus - er det her alvor ikke bare budgettekniske spekulationer. Vores børn og unge kan hverken bruge politikernes erkendelse af problemet eller få gavn af penge, der ligger og samler støv på bunden af en kommunal kistebund.

Vores børn har brug for voksne omkring sig i hverdagen: pædagogisk personale i dagtilbuddene, i SFO’er og klubber, lærere i skolen og særlig støtte til de familier, der har brug for det.

Alligevel oplever kommuner over hele landet, at de må bremse forbrug eller udskyde indsatser – ikke fordi behovet er blevet mindre, tværtimod - men alene fordi budgetloven sætter et loft over, hvad der må bruges.

Det er derfor, vi bakker op om demonstrationen 21. marts klokken 13 på Rådhuspladsen i Aarhus, hvor budgetlovens konsekvenser sættes til debat.

Og det er derfor, vi sender denne invitation til politikerne: Hvis servicerammen virkelig er en spændetrøje. Hvis den virkelig gør det sværere at levere den velfærd, I selv ønsker. Så kom og sig det højt sammen med os. Ikke kun i byrådssalen – men også på gaden.