Kære byråd: Skal vi ikke længere gøre, hvad vi kan?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Så kom det længe ventede og frygtede ”Omstillingsplan for socialområdet”, samt ”Katalog med beskæftigelsesreformens konsekvenser”. Oversat til jævnt dansk: besparelsesforslag på social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune på samlet set 339,3 millioner kroner.

Efter flere uger med hemmelige politiske forhandlinger og en tiltagende bekymring og utryghed blandt både borgergrupper og medarbejdere blev vores bekymringer fredag morgen desværre bekræftede som værende velbegrundede: forebyggende arbejde er ikke noget, vi længere skal beskæftige os med i Aarhus. De forebyggende tiltag, som vi fagligt og evidensbaseret ved har effekt, når vi taler om hjælp til byens mest udsatte og sårbare borgere, bliver nu enten fjernet, lukket eller reduceret så kraftigt, at de ikke længere kan have effekt.

I sparekatalogerne opererer man bl.a. med ”kan og skal opgaver”, hvilket der objektivt kan være ræson i, når man skal finde så mange millioner kroner. Men det, man skal forstå, er, at ”skal- opgaverne” er lovens bogstav, hverken mere eller mindre. Og selvfølgelig skal vi følge lovgivningen, men loven siger noget om hvor meget, hvor lidt og hvor hyppigt, men ikke noget om indsatser, forebyggelse, kapacitet og effekt. Og sidstnævnte har og får stor betydning for den hjælp og støtte man som borger i Aarhus Kommune, vil kunne få fremadrettet.

Børn og unge i mistrivsel, voksne med handicap, familier i krise, hjemløse, personer med psykiske lidelser og mange andre, hvis liv kan ændres markant med rettidig støtte, vil i fremtiden få langt sværere ved at få den nødvendige hjælp, hvis overhovedet nogen. Og vi ved, hvad der sker, når støtten forsvinder eller bliver så minimal, at effekten udebliver. Problemerne bliver større, dyrere og langt sværere at løse. De menneskelige omkostninger kan blive katastrofale.

Som socialrådgivere ved vi, at forebyggelse virker, og at rettidige indsatser kan betale sig – både menneskeligt og økonomisk. Det kræver investeringer og politisk mod og ansvarlighed, hvis ikke socialområdet nu skal vælte helt.

Kære byråd, I har en meget stor og alvorlig opgave foran jer. I skal spørge jer selv, om Aarhus Kommune fremadrettet skal være en kommune, hvor vi ikke gør det, vi kan for borgerne, men kun det, vi skal?