Aarhus Kommune frygter statens hammer: Nu skal alle afdelinger holde igen

Eddie Dydensborg har haft en travl start på 2026. Og resten af året kommer nok til at fortsætte i samme dur, for der er problemer på økonomifronten i Aarhus Kommune.

Ikke fordi landets næststørste kommune fattes penge. Tværtimod har Aarhus en af landets mest velpolstrede pengekasser.

Men kommunen må ikke bruge pengene, og det er det store problem, som økonomidirektør Eddie Dydensborg står med i år.

Derfor havde han torsdag formiddag inviteret pressen til en såkaldt teknisk gennemgang af ’initiativer til nedbringelse af serviceudgifterne i 2026’.

»Vi kommer til at holde et ekstra vågent øje med forbruget i år,« forklarer han.

For Aarhus Kommune er lige nu på vej mod at bryde det serviceloft, der er udstukket fra statsligt hold. Der ser rent ud sagt ud til at blive brugt flere penge på service til borgerne, end man må på grund af budgetloven.

Det går ikke, for bryder kommunen dens serviceloft på i alt 18,5 milliarder kroner, så risikerer den at blive ramt af statens bødehammer, og det vil betyde en meget stor millionregning fremadrettet i form af et reduceret bloktilskud.

Social hovedpine

Ifølge økonomidirektøren er problemet, at udgifterne på socialområdet er stukket helt af.

For øjeblikket er prognosen for socialområdet, at man går ca. 216 millioner kroner over det vedtagne budget. Det er grunden til, at der er lavet en stor spareplan for området på 184 millioner kroner - totalt knap 340 millioner kroner for både social- og beskæftigelsesområdet. En hårdt kritiseret plan, der i øjeblikket er i offentlig høring.

Men selv hvis spareplanen indfases fuldt ud, som den ligger lige nu, så vil den kun indbringe besparelser for 56 millioner kroner i år.

Det efterlader et hul på 160 millioner kroner, som Aarhus Kommune risikerer at bryde 2026-servicerammen med.

Derfor har man nu lagt op til, at samtlige magistratsafdelinger i kommunen solidarisk skal være med til at nedbringe serviceudgifterne.

Eddie Dydensborg understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse. Der er derimod tale om en »tvungen opsparing« og »forbrugsudskydelse« for de enkelte forvaltninger.

»Det er ikke penge, vi tager fra de enkelte magistratsafdelinger, men det er en udskudt forbrugsmulighed. Det vil sige, at pengene ligger stadigvæk ude i deres opsparinger og kan bruges de kommende år i stedet. Så det er ikke en spareøvelse, men derfor kan det jo godt være træls, hvis man skal udskyde planlagte projekter eller indkøb,« forklarer han.

Og når vi taler servicerammen, så vedrører det almindelig drift - ikke anlægsudgifter så som skoleudvidelser, plejehjemsrenoveringer og lignende.

»Det kunne typisk være ansættelser, indkøb af it-udstyr, kompetenceudvikling og lignende. Selvom vi har pengene, må vi kun bruge op til rammen, ellers får vi en sanktion. Derfor er forventningen, at byrådet nu beslutter, at de enkelte magistratsafdelinger holder igen.«

Der er lagt op til, at de enkelte forvaltninger skal sænke deres budgetterede forbrug med følgende:

Ifølge byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne er det »meget voldsomt«.

»Det betyder i praksis, at institutioner, skoler, ældrepleje og andre centrale velfærdsområder igen skal holde for. Det skaber usikkerhed for både medarbejdere og borgere, og det er et tydeligt tegn på, at økonomien er ved at skride i Aarhus Kommune. Vi har brug for, at byrådet får lagt en ordentlig og fremtidssikret økonomisk plan, så vi undgår panikopbremsninger og hovsaløsninger,« siger han.

Det er nu op til de enkelte magistratsafdelinger og rådmænd at finde ud af, hvilke ting der ikke skal bruges penge på i år, og så må de krydse fingre for, at staten slipper tøjlerne lidt og hæver budgetloftet, når der i år skal forhandles en ny økonomiaftale med kommunerne.

Ramt ældreområde

Hos Sundhed og Omsorg står kommunens nye ældrerådmand Metin Lindved Aydin (RV) dog med en ekstra stor udfordring.

Her er det nemlig vedtaget, at ældrereformen skal implementeres et år før, det var et lovmæssigt krav.

Derfor har magistratsafdelingen en stor opsparing allerede, og det var forventningen, at der skulle bruges penge fra den i år.

Forklaringen er meget økonomiteknisk, men i bund og grund bliver ældreområdet dobbeltramt, når Sundhed og Omsorg både bliver pålagt tvungen opsparing og ikke må bruge den eksisterende opsparing, som man har budgetteret til blandt andet en hurtigere indfasning af ældrereformen.

Derfor skal der ifølge forvaltningen findes i alt 100 mio. kr. i reducerede udgifter i 2026, hvor rådmand Metin Lindved Aydin har et samlet budget på mere end fire milliarder kroner.

»Det er et paradoks: Vi har pengene, men vi må ikke bruge dem. Det er vigtigt at understrege, at vi gør vores absolut bedste for, at det ikke får konsekvenser for borgerne,« siger rådmanden i en pressemeddelelse.

For at finde pengene indfører Sundhed og Omsorg et ansættelsesstop i administrationen, begrænser indkøb og sætter kompetenceudviklingsaktiviteter på pause.

Det svarer dog kun til 35-45 mio.kr., og derfor vil rådmanden gå i dialog med byrådet og interessenter for at finde ud af, hvor der ellers skal udskydes forbrug.

Det bliver dog ikke i frontlinjen, understreger Metin Lindved Aydin.

»De ældres hverdag og den hjælp, de modtager, bliver ikke påvirket væsentligt. Vi tager ansvar for den samlede kommunale økonomi på en måde, der beskytter de ældre og sikrer stabil drift,« siger han.