Når rød symbolpolitik skygger for fællesskabet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ved kommunalvalget den 18. november har Aarhus Kommune besluttet, at der kun serveres vegetarisk mad til de 1.700 frivillige valgtilforordnede. Det har affødt både humoristisk kritik og en alvorlig klumme i JP Aarhus.

Jeg vil hermed kvittere for, at man sætter fokus på, hvordan madvalg kan blive til signalpolitik frem for at stykke et fællesskab om demokratiet.

Den satiriske klumme peger på det absurde i, at demokratiets vogtere – som arbejder frivilligt i op til 14 timer – skal tvinges til plantebaseret kost. Klummen maler billeder af maveuro, bælgfrugttræthed og en stemmeprocent, der risikerer at drukne i kålens klimaaftryk. Den kritiserer, at en festdag for demokratiet bliver præget af ideologisk ensretning, hvor den ”rigtige” holdning ikke er til diskussion.

Jeg har tidligere sat fokus på, hvordan beslutningen om kun at servere vegetarisk mad opleves som tvang og mangel på respekt for mangfoldighed. Tidligere skulle man ved tilmelding som frivillig ved valget sætte kryds, hvis man ønskede vegetarisk eller vegansk kost. Nu er der indført vegetarisk kost. Hvor er rubrikken til konventionel kost? De frivillige får et beskedent honorar, men forventes samtidig at acceptere en ensidig kostpolitik, der ikke tager højde for individuelle præferencer. Jeg efterlyser frihed til selv at vælge og advarer mod symbolpolitik, der skaber splittelse frem for fællesskab.

Vi hverken redder verden eller skaber opbakning til den grønne omstilling ved at tvinge folk. Tværtimod skaber vi blot modstand og splittelse.

Den røde side af byrådet (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Alternativet, støttet af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti) har ved deres indgåelse af Aarhus’ klimapolitiske fødevarestrategi den 26. juni 2019 indført tvangsaffodring af frivillige. Strategien har den uheldige konsekvens, at kosten og madkulturen bliver ensrettet hen over flertallets kostbehov. Det er skandaløst. Effekten er, at man blåstemplet, at man kan spænde klimapolitikken foran andre dagsordener med tynde argumenter. I min optik bærer dette præg af fuldstændig mangel på fornuft og forståelse for andre, og hvad fællesskaber bygger på. Min erfaring siger mig, at fællesskab ikke bygges tvang.

Mad er ikke bare ernæring – det er også kultur, trivsel og fællesskab. Når man samles på tværs af politiske skel for at sikre demokratiet, bør der være plads til alle – også ved frokostbordet.

Når der føres den slags politik, vil modstand opstå, fordi man ideologiseres og dermed fodrer man den indre svinehund – med andre ord: man bærer brænde til radikaliseringsbålet.

Tænk over dette: Hvis man besluttede, at der kun måtte serveres svinekød, hvem var det så, man udelukkede fra fællesskabet?

Et godt måltid med grøntsager er både sundt og lækkert, men det er svært at lave et tilfredsstillende vegetarisk måltid til så stor en gruppe – ikke mindst når folk føler sig tvangsindlagt til en bestemt forplejning. Det var i hvert fald tilfældet ved seneste valg. Vi, der hjalp til dengang, sad præcis med den følelse - hvor er ordentligheden og respekten for en mangfoldig gruppe?

Det værste er, at man ikke ønsker at stå til ansvar for sin politik og dens udmøntning. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at man hverken klart eller tydeligt informerer om forplejningspolitikken ved tilmelding, eller følger op på, om kvaliteten af forplejningen til de frivillige er i orden. Det skyldes formentlig en frygt for den kritik, der kunne opstå samlet set.

Overvej dit værdipolitiske ståsted: Er du til rød tvang eller blå frihed og fællesskab? Drop symbolpolitikken og skab rammer, der giver plads til alle.

Det vigtigste er, at vi frivillige, uanset hvilket ståsted vi har, kommer for at sikre en god og retfærdig valgdag tirsdag den 18. november. Personligt vil jeg sørge for at jeg, som frivillig ved Kolt Hasselager i KHIF-hallen, selv får et festmåltid på vores demokratiske festdag, den 18. november. Når vi er samme, er vi stærkest. Glæder mig til at se dig.