Genopret Gudenåens historiske udløb ved Randers
Prioritering af en fuld genopretning af Gudenåens udløb i Randers Fjord må være en oplagt og logisk konsekvens af den måde, som vi i Danmark og EU her i 2024 betragter vores vandløb og floder på.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Gudenåkomitéen har d. 6. september inviteret politikere fra Folketinget, EU-parlamentet og byråd til en konference i Silkeborg, i forbindelse med at komitéen har taget initiativ til, at der skal udarbejdes én samlet Gudenåplan, hvor man skal gentænke og prioritere arealer for fremtiden.
Det er et spændende initiativ med mange vigtige facetter. Dette indlæg er skrevet for at synliggøre en problemstilling, som fortjener inddragelse i en samlet Gudenåplan - men som er blevet overset i debatten: Genopretning af Gudenåens historiske udløb ved Randers.
Randers Kommune arbejder med projektet Flodbyen, som sigter imod at udnytte den strategiske placering, som Randers har ved Gudenåens udløb i Randers Fjord. Der arbejdes i dette projekt med etablering af den såkaldte Klimabro, der blandt andet omfatter en dæmning, som er placeret på tværs af Gudenåens oprindelige udløb i Randers Fjord (for dokumentation se: https://oestbroen.dk/gudenaen-for-og-nu/).
Gudenåen og Randers Fjord er i dag forbundet af en kunstigt etableret kanal, der udgør det sydlige havnebassin i Randers Havn. Havnen gennemgik en stor udbygning og omlægning i starten af 1930’erne. I forbindelse med ombygningen afspærrede man Gudenåens oprindelige udløb til Randers Fjord, der gik igennem det, der i dag udgør det nordlige havnebassin - som omdannes til et regnvandsbassin, hvis den planlagte dæmning til Klimabroen realiseres.
Set i lyset af det kraftige politiske fokus, der er på genopretning af vandløb og floder, vil placeringen af en dæmning og et regnvandsbassin på tværs af det oprindelige udløb af Gudenåen til Randers Fjord være et meget stort skridt i en helt forkert retning. Der vil være tale om en både strategisk og historisk fejltagelse, og Randers Kommunes planer fortjener derfor politisk opmærksomhed fra såvel Christiansborg som Brussel.
Det bør være et nationalt anliggende for Danmark, at vores eneste flod bliver fuldt genoprettet, som en og naturlig del af det store genopretnings arbejde, der gennemføres på tværs af EU i de kommende årtier. Her er det oplagt at nævne det igangværende LIFE Naturprojekt Kongeåen, hvor der fra 2023 til 2030 investeres 100 mio kr.
En fuld genopretning af Gudenåen vil selvfølgelig omfatte, at det oprindelige løb af Gudenåens rindende vand omkring den pynt, som middelalderbyen Randers er placeret på, genoprettes. Dette ville være utroligt attraktivt og unikt i Danmark, med en varig differentiering baseret på byens historiske placering. Det vil kunne forløse det sande potentiale, som den dejlige placering ved Gudenåen vitterligt giver byen.
Dette vil give Randers Kommune en strategisk åbning, som af forskellige årsager er hårdt tiltrængt. Det vil kunne gavne såvel bosætning og turisme, med afledte positive effekter på handel og muligheder for byudvikling. En flodby, placeret ved det rindende vand i et fuldt ud genoprettet udløb at Gudenåen til Randers Fjord, vil være meget mere attraktiv at bosætte sig i, end en flodby placeret ved hhv. en kunstig etableret kanal og et regnvandsbassin. Dette vil afspejle sig i værdisætningen af de bygninger, som opføres, og bør således også være en relevant overvejelse for potentielle investorer.
En genopretning af Gudenåens oprindelige udløb til Randers Fjord er naturligvis et meget omfattende projekt, som det vil tage lang tid og mange ressourcer at realisere. Overvejelser om muligheder for på et tidspunkt at kunne genoprette Gudenåens oprindelige udløb til Randers Fjord bør kunne finde politisk såvel som økonomisk støtte fra både Christiansborg og Brussel. Prioriteringen af et sådan projekt må være en helt oplagt og logisk konsekvens af den måde, som vi i Danmark og EU her i 2024 betragter vores vandløb og floder på. Derfor bør dette indarbejdes som en naturlig del af den nye samlede Gudenåplan.