Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Som repræsentant for "den grå garde" er jeg blevet en smule flov

Havneudvidelse Aarhus anno 2023

Kristian EllersgaardPensionist

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som repræsentant for arten ”den grå garde” årgang 1945 er jeg blevet en smule flov, sur, ærgerlig og overrasket over, hvad ”den grå garde” i Aarhus kan finde på. Den kan f.eks. finde på:

At modsætte sig udbygning og udvikling af Aarhus Havn.

Har I gamle sure mænd, og måske en enkelt kvinde glemt, at manglende udvikling betyder afvikling?!

Har I glemt:

At det ikke er ”den grå garde”, der sørger for udvikling.

At de, der har fingeren på pulsen, er bedst rustet til at vise vejen.

At omegnskommunerne også ønsker udvikling af Aarhus havn.

At mennesker ikke kan leve af uforandret udsigt.

At selv en ”unødvendig” bro kan blive en national stolthed.

At ”den grå gardes” økonomi ikke varer evigt?

Kære ”grå garde”, brug jeres overskydende tid fornuftigt og gå ind i udvikling omkring jer med positive holdninger og respekt for yngre generationers ønske om fortsat at kunne sikre egen velfærd, når deres tur kommer til at læne sig tilbage, og knap forstår ungdommens/næste generations ønsker.

Vi er mange i ”den grå garde”; men selv om flertallet bestemmer, er det ikke sikkert, at flertallet har ret!