Løb for fred!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg løber på Brabrandstien og undgår en hund i snor ved at springe ud på cykelstien. Se dig for! Minder fra en modgåendes knytnæveslag i brystkassen får mig hurtigt tilbage på gangstien igen. Sådan zigzagger jeg mig videre.

Med påsken er udendørssæsonen for alvor skudt i gang - og næstekærligheden ligeså? Vi er mange på stien. Vi bevæger os i et rekreativt område. Det er her vi rekreerer og kommer for at komme os. Det er her vi kommer for at få fred. Fred fra hytte og havearbejde, eller bare en indre uro, der skal ud.

Jeg løber og tænker på, at jeg i grunden har god tid. At det først er, når ”tiden står stille”, at man får fred. Jeg løber og tænker på Sebastians ”Peace & Love”, og forvandles til en naiv drømmer på endorfiner. Og ser for mit indre øje en russisk soldat som en anden Forrest Gump bare få lyst til at løbe.

Jeg løber og tænker: Hvad blev der af ”Give peace a chance!” og ”Imagine all the people, livin’ for today”? Hvad blev der af håbet og drømmene vi havde? Hvad var ideen med OL og maraton i grunden? At vi skulle indse det absurde i at kriges og i stedet løbe, springe og kaste vores våben væk?

Jeg løber og tænker på, at fortællingen om Phidippides’ løb fra Marathon til Athen med et budskab om sejr i virkeligheden handler om at få fred. Og kommer således frem til at maratonløb i dag faktisk er demonstrationer for fred, og at Copenhagen Marathon er et fredsløb.

Samtidig er jeg også kommet frem og tilbage til mit udgangspunkt på Brabrandstien. Jeg er kommet hjem med fred i sindet. Ønsker jeg kunne blive i drømmen og siger til mig selv: HUSK DET NU! Take it easy! Vi løber jo bare for at få fred!