Magt som omsorg? Husk at se det fra børnenes perspektiv

Vi er nødt til at spørge os selv, om ikke det er rimeligt, at mennesket i systemet nogle gange reagerer på rammen om deres børneliv, om end det ikke er “korrekt” adfærd?

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

»Rigide regler spænder ben for omsorgen«, skrev Landsorganisationen for sociale tilbud, LOS, den 2. oktober i Politiken.

De efterspørger udvidede muligheder for magtanvendelse over for anbragte børn og unge og kalder det omsorg. Men er der tale om omsorg eller simpel magtudøvelse, der skal tvinge dét på plads, der i virkeligheden har brug for mere tillid, et bedre rum og dybere analyse?

Der er nogle mellemregninger, der mangler i LOS´ regnestykke, og det er vi som de anbragte børns organisation nødt til at nuancere.

Kontekstløs analyse. Det er en pædagogisk og menneskelig fejlslutning, når LOS på sine medlemmers vegne analyserer sig frem til, at personalet på opholdssteder har brug for endnu flere muligheder for at kunne tilsidesætte anbragte børns og unges selvbestemmelsesret.

Ved at putte stadigt flere magtmetoder ned i værktøjskassen udover de 15, der allerede er i Voksenansvarsloven, som spænder bredt fra fysiske magtanvendelser, tilbageføringer, når unge ikke vil være på deres tilbud, isolation, gennemlæsning og konfiskering af kommunikationsmuligheder, krops- og værelsesvisitering, fysisk tilbageholdelse, tv-overvågning og døralarmer m.m., så øges sandsynligheden for, at magtanvendelse bliver det pædagogiske førstevalg. Det er der utallige historiske eksempler på.

De voksne bør prøve at forstå børnenes hverdag og forløb fra deres perspektiv. Der er i stedet brug for pædagogisk og menneskelig kortlægning af, hvad der (for en mestring og behov) søges ved at drikke sig fuld, ryge hash eller søge ældre mænd.

At vælge magt over adfærd er en løsning, der let kan komme til at omgå den pædagogiske opgave med afsæt i gode relationer og tillid. Det løser ikke det bagvedliggende problem for Ahmed eller Cille.

Der kan være mange gode grunde til, at man ikke trives og opretter uhensigtsmæssige mestringsstrategier som barn eller ung, der er anbragt. Anbragte børns omgivelser og forløb ligner ofte ikke andre børns. Det er et børne- og ungeliv med ofte helt andre vilkår og handlemuligheder.

Vi er nødt til at spørge os selv, om ikke det er rimeligt, at mennesket i systemet nogle gange reagerer på rammen om deres børneliv, om end det ikke er “korrekt” adfærd?

Vi ved fra levede erfaringer med anbringelse, at anbringelseshjem kan mange måder have både gode og dårlige betingelser at vokse op under. Nogle oplever, at deres primære omsorgspersoner er stabile, andre oplever, at de voksne skifter hver dag. Nogle oplever at blive mødt af kærlighed, andre af hård tone og distanceret behandlerfaglighed. Nogle er i forløb, hvor de igen og igen er den nye i klassen, fordi de flyttes rundt som potteplanter, andre har haft stabilt skoleforløb.

Det har også betydning, om man bor i et hjem med uro/støj i hverdagen, med mange konflikter og voldsomme hændelser, hvor man deler hus med otte børn og fire voksne eller et hjem med tre-fire andre unge med ro og plads til privatliv. Oplever man fremtiden som tryg, eller er man utryg over ikke at vide, hvor man skal bo efter den næste halvårlige statussamtale med sin sagsbehandler? Har man råd til at dele interesser, mode og teknologi med jævnaldrende unge, eller har man kun lommepengetaksten at arbejde med?

Anbragte børn har både gode og dårlige erfaringer med deres anbringelse, men fælles for alle børn og unge er, at de reagerer på det, de bliver anbragt i.

Magtanvendelse risikerer at skabe tunnelsyn, hvor problemet puttes ind i barnet, mens miljøet, de bor i, og anbringelsesforløbet, de er en del af, lades uden for ligningen. Mere hård magt er en misforståelse af omgivelsernes kompleksitet. En misforståelse hjulpet på vej af en lang årrække med færre resurser, af-specialisering og personalemangel på det specialiserede døgntilbudsområde.

Vi har ikke gode feedbackmekanismer på anbringelsesområdet. Der er ikke et system, der fører erfaringer fra tidligere anbragte unge tilbage til indsatserne. Hvad var godt eller dårligt under deres anbringelse? Hvad betød det for det voksenliv, de skulle etablere sig i efter anbringelsen? Hvilken betydning havde det, at man oplevede magtanvendelser, og hvordan hændelsen og forløbet blev håndteret?

Sidste år udkom Justitias analyse af magtanvendelser og indgreb mod selvbestemmelsesretten. Den fortalte os, at der udføres 6.000 ”registrerede” magtanvendelser om året. Antallet har været stigende over flere år. Analysen viste også, at i fire af fem socialtilsyn laves der ikke en vurdering af de konkrete magtanvendelser for at klarlægge, om de har lovmæssig hjemmel til at blive gennemført eller ej. Videre fortælles i rapporten, at der er et stort mørketal af magtanvendelser, der ikke indberettes, mens en stor del ikke har børnenes perspektiv af forløbet i indberetningsskemaet – til trods for at de voksne er forpligtet til at inddrage det.

Ombudsmandens børnekontor udkom tidligere på året med en undersøgelse af otte sikrede døgntilbuds brug af fysisk magt og isolation over for børn og unge anbragt der. Den konkluderede, at der for ofte manglede fyldestgørende beskrivelse af forløb op til og begrundelser for, hvorfor magtanvendelsen var nødvendig. Videre fortalte den, at døgntilbuddene ikke var gode nok til at oplyse børn og forældre om deres rettigheder og klagemuligheder.

Der er altså i dag ikke gode nok indbyggede feedbackmekanismer i magtanvendelsessystemet. Det er dermed ikke givet, at en magtanvendelse over for et barn eller en ung følges op af en pædagogisk refleksion over, hvorfor der bruges magt, og om der kunne være gjort andet i forløbet op til.

Derfor bekymrer det os, når LOS lægger op til at bruge mere magt i stedet for f.eks. at arbejde med at udvikle den pædagogiske refleksion og læring i dialog med Cille og Ahmed.

Det er svært at forstå, at eksemplerne, LOS fortæller om i sit indlæg, ikke allerede er dækket ind under den nuværende lov om voksenansvar. Den 12-årige dreng, der er i gang med at drikke en flaske vodka, en 15-årig pige, der er ved at smadre et skur, en 13-årig, der er ved at sælge sex til en ældre mand.

Det er eksempler, hvor voksenansvarsloven eller straffeloven er ret klar og ville give voksne tilladelse til at stoppe barnet, fordi det er ved at gøre skade på sig selv, på materiel eller bryder straffeloven.

Men lad os nu sige, at det var en ældre ung, der var tale om, Cille på 17 år, der fredag siger, at hun agter at tage ud og købe en kasse Sommersby, fordi der er for mange konflikter på hendes døgntilbud, og hendes tanker kører for stærkt i hovedet. Personalet synes ikke, det er en god idé, og vil stoppe hende. Det er et dilemma, men er fysisk magtanvendelse løsningen eller en blokade til at forstå, hvad der er på spil for Cille og tilbyde en bedre mestringsstrategi?

Mere magt er ikke løsningen på de dilemmaer, LOS’ medlemmer møder i hverdagen, når børns og unges adfærd falder uden for normerne. Det er pædagogisk refleksion, bedre organiseringer og nærvær derimod.

Gennemtvingning af adfærd med magt kan blive en glidebane, som i dag allerede er på vej i den gale retning. Det giver ikke mening at sende mere magt ind i et system, der for ofte ikke reflekterer godt nok over, hvordan det bruger den, og hvor rammerne at være barn og medarbejder i fortsat er underlagt spareøvelser.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.