Alle unge skal have en chance – også i Østjylland

Alle unge skal have uddannelse af høj kvalitet, uanset hvor i Danmark de bor. Det lyder naturgivent, men sådan er det ikke i dag. Derfor har vi lavet en gymnasieaftale med en ny elevfordeling.

For nylig besøgte jeg Aarhus Katedralskole og deltog i Eva Borchorst Mejnertz’ samfundsfagsundervisning, det var en fantastisk oplevelse, hvor alle eleverne livligt, kritisk og velforberedt var med til at gøre mig og hinanden klogere på mental sundhed. Vi diskuterede også frit gymnasievalg, fordeling og karakter.

Efterfølgende havde jeg en god drøftelse med rektor, der også er enig i, at aftalen er ganske fornuftig. Faktisk havde de allerede i Aarhus lavet en frivillig aftale, som gav mulighederne for blandede klasser, og som har gjort, at eksempelvis Katedralskolen – som også den klasse, jeg var inde i – var meget blandet og havde en god dynamik.

Og selv om Venstre har protesteret mod aftalen, kan jeg konstatere, at daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tilbage i 2016 var bekymret over udviklingen af såkaldte ”ghettogymnasier” og talte for en nytænkning af elevfordelingen. Jeg savner den erkendelse i den igangværende debat, og er man ikke enig i vores model, kan man jo fremlægge et alternativ. For vi er nødt til at gøre noget, så der er ordentlige uddannelsestilbud i hele landet. Det skylder vi vores unge.

For vi står over for to store samfundsudfordringer, som det er afgørende, at vi tør tage fat på. I yderområder er flere gymnasier lukningstruede pga. faldende elevtal. Det har store konsekvenser for den enkelte elev og lokalsamfundet, når det lokale gymnasium lukker, og eleverne får langt til nærmeste uddannelsessted.

I de større byer er der stigende udfordringer med, at elever med ikkevestlig baggrund klumper sig sammen, og det kan skabe polarisering og parallelsamfund. Udviklingen går den forkerte vej, også i Aarhus. Tag Aarhus Gymnasium, Tilst som et eksempel.

I 2010 var der 34 pct. elever med ikkevestlig herkomst. I 2020 var det antal steget til 49 pct. Vi må ikke lukke øjnene for, at det skaber integrationsudfordringer, når man kun møder folk som sig selv. For ikke at tale om, at det er sund fornuft og en værdi i sig selv, at vi mødes på tværs. Det gælder i mange dele af vores samfund: folkeskolen, fodboldklubben, boligområdet og på arbejdspladsen.

Samtidig skabes der mange steder en negativ spiral. Har et gymnasium først udfordringer med fagligheden eller fået et vist negativt ry, fravælger de unge at gå der.

At elever fordeles efter kriterier er ikke noget nybrud. Det bliver ofte overset i den igangværende debat, hvor det nogle gange lyder, som om alle elever i hele Danmark frit kan vælge mellem alle gymnasier. Det er langtfra tilfældet.

I dag er det nemlig sådan, at det er afstanden fra gymnasie til bopæl, der afgør, hvor en elev kan blive optaget. Der er ikke frit valg. I dag bestemmes gymnasiepladsen af, hvor ens forældre har råd til at bosætte sig. Det er helt afgørende, at alle unge i Danmark – uanset om deres forældre bor i parcelhus eller alment boligbyggeri – har mulighed for at komme ind på et uddannelsestilbud af høj kvalitet.

Når gymnasieoptag afhænger af forældres indkomst, så mødes de unge på tværs af forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde. Man får ganske enkelt en mere blandet elevsammensætning, og det er vigtigt. For den enkelte unge og for selve sammenhængskraften i vores samfund.

Selv om der heller ikke i dag er frit valg på alle hylder, får langt, langt de fleste unge opfyldt deres førsteprioritet. Sådan vil det også være fremover.

Den store forskel på de gamle og nye regler er, at de nuværende regler har skabt problemerne og fået dem til at vokse. Den nye model løser udfordringerne og gør dermed gymnasievalget mere frit for flere.

For mig er det helt utvetydigt: Alle elever skal have en chance og have muligheden for at vokse og udnytte deres potentialer. Og det er netop, hvad de får med den nye aftale: Både i yderområderne, hvor vi holder hånden under de lokale gymnasier og sikrer uddannelse tæt på. Og i de større byer, såsom Aarhus, hvor vi bekæmper polarisering og integrationsudfordringer.

Jeg håber, at ligesom Aarhus Katedralskole, dens personale og elever finder fordeling af elever fordelagtig, at også Venstre vil lytte.