Fællesrådet: Pier 3 tilhører hele Aarhus

Vores vision er en park på Pier 3 – vi kan se et stort behov for arealer, hvor der er plads til mennesker og rekreative aktiviteter.

Fremtiden for det måske vigtigste ubebyggede areal i Aarhus er åben, efter at Molslinjen har sluppet grebet om Pier 3. Men hvad skal der ske nu? Fortsætter man med planer om bebyggelse – eller er tiden kommet til, at det nye byråd åbner for gentænkning og lader borgerne få reel indflydelse på, hvordan området skal udvikles? Vi har med glæde bemærket, at der sendes politiske signaler fra den nye rådmand for Teknik og Miljø om, at fællesråd og borgere skal have større indflydelse på byens udvikling.

Vi tror på, at fremtidens byudvikling i langt højere grad end nu vil dreje sig om at sikre plads til grønne og rekreative områder, at ubebyggede arealer ikke kun ses som byggefelter, men som fælles rekreative byrum. At natur og rekreative områder bliver lige så vigtige inde i byerne som udenfor.

Byfortætning har fyldt meget, men måske er vi ved at være der, hvor det i højere grad er byrumsstrategien, der skal forme byen de næste 10 år? Vores vision er en park på Pier 3, ikke kun fordi vi gerne vil give plads til det grønne, men også fordi vi kan se et stort behov for arealer, hvor der er plads til mennesker og rekreative aktiviteter, der kan styrke vores fysiske og mentale sundhed. Vi tror på, at en maritim bypark med den beliggenhed kan blive til et stort aktiv for hele Aarhus – og måske endda blive et nationalt vartegn for Danmark som en grøn nation, der tør træde nye stier.

En park er ikke kun en grøn flade af græs og træer. Der er mange flere muligheder. Vi vil ridse nogle af dem op: et museum med en samlende og udadvendt offentlig funktion. Måske i form af et Naturhistorisk/Science/Maritimt Museum, der kan binde bånd til fortid og fremtid, som f.eks. Museum Blau i Barcelona. Øvrige bygninger på arealet bør understøtte livet i parken, f.eks. kultur, mad og aktiviteter knyttet til parken og havnemiljøet.

Hvis Aarhus også i fremtiden skal kunne afvikle store internationale sejlsportsevents, skal der plads til – plads, som kun Pier 3 kan levere. Pier 3 kan derved komme til at understøtte Aarhus som international sejlsportsby, sammen med de visioner og planer, der arbejdes på med en helhedsplan for Fiskeri-, Træskibs og Lystbådehavnen (FTL).

Det vil været oplagt at designe parken, så eksempelvis et marked- og eventområde med fast underlag kan understøtte større arrangementer. Lodstårnet skal selvfølgelig bevares, og den gamle færgerampe kunne måske indgå som et kulturhistorisk minde.

Et oplagt tiltag er også en beskyttet strand. Vandsport i Bassin 7 og måske bådebroer i Bassin 6. Arealer til sport, f.eks udendørs beachvolley, håndbold, basket og klatrefaciliteter, og en naturlegeplads i synergi med Naturhistorisk Museum. En amfiscene ud mod bugten vil give mulighed for nogle enestående kultur- og koncertoplevelser. Et hotspot for natur og havmiljø midt i Aarhus vil sende et stærkt signal om, at Aarhus tager biodiversitetskrisen alvorligt.

Vi er selvfølgelig fuldt ud klar over, at en Park på Pier 3 kræver ekstern finansiering, men vi tror også på, at melder byrådet positivt ud, så vil fonde og andre også vise interesse.

Området er unikt og kan ikke sammenlignes med andre. Det er det sidste ubebyggede areal i centrum mellem by og bugt og et område, som vi gerne så kom til at tilhøre hele byen. Byrådet har alt at vinde ved at få afdækket potentialet og mulighederne på Pier 3, som kan vise sig at være byens bedste investering i fremtiden.

Over 3000 har indtil nu støttet op om visionen på www.aarhushavnepark.dk, og det håber vi også, byrådet vil gøre.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.