Aarhus, pengene og de handicappede

Mennesker med handicap og deres pårørende oplever alt for ofte samspillet med kommunen som en kamp om, hvor lidt kommunen kan slippe af sted med at yde.

Artiklens øverste billede
I februar 2022 demonsterede organisationen Lev Aarhus mod besparelser på det sociale område i Aarhus Kommunes balanceplan i 2020. Arkivfoto: Marie Ravn

JP-beretningen i marts om kommunens voksende ”underskud” på handicapbudgettet er alarmerende.

Kommunens grundlæggende hovedproblem lades dog uomtalt!

Mennesker med handicap har i Danmark ret til ydelser. Og kommunen har pligt til at yde. Når borgerens ret skal tilgodeses, må kommunen bare betale. Det har vi set igennem nogle år – deraf ”underskuddet”.

Man kan godt kalde det den ”gode nyhed”: Aarhus Kommune bruger flere penge, end byrådet har indskrevet i budgettet. Selv om det knap nok er en nyhed.

Når andelen af borgere med rettighedsgivende handicap vokser mere end den generelle befolkningsvækst, øges problemet.


”Den dårlige nyhed” – som heller ikke er en nyhed – er, med rådmand Winnerskjolds ord, at »vi vil forsøge at holde igen med udgifterne, hvor vi kan, og gå budgetterne igennem med en tættekam,« siger Anders Winnerskjold, som endnu ikke kan pege på præcise tiltag.

Det betyder, at medarbejdere og beboere på bosteder, brugerne af handicaphjælperordningen (BPA-ordningen), forældre, der modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter til børns handicap – alle disse mennesker holdes i konstant utryghed om, hvorvidt rådmanden og hans embedsmænd nu vil forsøge at skære i deres velfærd.

Tryghed var i 1970’er-socialreformen en grundbetingelse for trivsel – altså for et godt liv. Rådmandens udmelding undergraver yderligere trygheden.

Bostedsskandaler, leder- og personaleflugt, ankesagsophobning, forældres sygemeldinger og arbejdsmarkeds frafald grundet utilstrækkelig hjælp ved barns handicap kan forholdsvis entydigt forklares med budgetters utilstrækkelighed.

Borgmesterens og de skiftende rådmænds ikke-løsning har været new public management: ”effektiviseringer”, omstruktureringer, ”bedre ledelse” med færre frontlinje-personalehænder. Ikke kun på handicapområdet – også på plejeområdet og klubområdet og skoleområdet (særligt specialundervisningsområdet) og ... og ... og.

På det overordnede, makroøkonomiske niveau er svaret nogenlunde enkelt: at holde velfærdsniveauet oppe i det niveau, vi ønsker, forudsætter en større del af samfundets ressourcer, især arbejdskraften til velfærdsområdet og en mindre del af arbejdskraften til at producere flæskestege og elbiler og boliger og motorveje – det vil sige større skattefinansieret kollektivt forbrug og mindre materielt privatforbrug. Det vil i øvrigt også betyde mindre dræn på klodens naturressourcer.

Borgmesterens budgetmodeller – løser de ikke problemet? Nej. Modellerne er jo bygget sådan, at de underkompenserer befolknings- og brugertilvækst. Og når andelen af borgere med rettighedsgivende handicap vokser mere end den generelle befolkningsvækst, øges problemet. Det er kendt viden på rådhuset. Jamen hvad så med forebyggelse? Godt og nødvendigt og i heldige fald på langt, langt sigt, effektivt. Men ikke her og nu.

Hvis Aarhus Kommune vil blive en attraktiv arbejdsplads med godt miljø for ansatte og brugere, må byrådet erklære viljen til over en kortere tid at gå i gang med at bruge flere penge til at ansætte flere medarbejdere på områderne! Det går ikke uden et betydeligt udgiftsløft. Og jo altså: skattefinansiering. Aarhus har stadig Jyllands tredjelaveste skatteprocent. Og jo, jeg ved godt, at kommuneskatten er proportional og derfor vender en tung ende ”nedad”. Det kan ændres ved lov. Hvilket lige så godt kan lade sig gøre som at få flere penge fra Mette Frederiksen-regeringens finansminister Wammen.

Da Enhedslisten og jeg som byrådsmedlem sagde nej til borgmester Bundsgaards 2022-budgetforlig, var det ikke mindst på grund af forligets aftale om et socialnedskæringskatalog. Jeg forudsagde, at kataloget ville blive fremsat i februar 2022. Den forudsigelse holdt ikke – kataloget er ikke kommet endnu! Rådmandens klynk tilsiger, at det heller ikke kommer – thi det kan ikke laves, uden at Aarhus Kommune vil få endnu flere ankeafgørelser om retsstridig påholdenhed og endnu flere bostedsskandaler. Man vil fortsat slingre af sted mellem mer-forbrug og ”løfter” om nedskæringer.

Mennesker med handicap – og ikke mindst deres pårørende – oplever alt for ofte samspillet med kommunen som en kamp om, hvor lidt kommunen kan slippe af sted med at yde. Der er behov for, at Aarhus-kompassets ord om at lægge borgerens ønsker og visioner til grund for samskabelsen med kommunen gøres til virkelighed.

Men borgmester Bundsgaard vil hellere bruge millionerne til lufthavnen i Tirstrup.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.