Vindmøller på Aarhus Havn er ren symbolpolitik fra SF's hånd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vindmøller ved Aarhus Havn er ren symbolpolitik.

Vindstyrke og vindforhold er langtfra tilstrækkelige til at give en produktion, som kan betale sig, og som erhvervslivet nok ikke vil binde an med. Aarhus Havn ligger nemlig i en nedhulning, og den herskende vind fra vest skal over en kraftig ru overflade, som byen giver.

Skal møllerne op i det kraftigere vindfelt, skal de være meget høje. Altså rigtig høje. Men hvis SF absolut vil have møller, så kunne man blot opstille små modeller i øjenhøjde, thi så er symbolpolitikken hjemme. Derved kan vandflyveren fortsætte med at give service til erhvervslivet, og borgerne undgår vingernes skyggestøj og klapper derved i hænderne.

H.C. Andersens ”Kejserens nye klæder” levede ikke forgæves: ”Jamen møllerne snurrer jo ikke!” Hvis Brabrandsøen imidlertid er et bedre sted – SF-citat: »Så må det være sådan.«