Dyr og aarhusianere fordrives fra skoven på grund af ”vild” plan

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nu er turen åbenbart kommet til Hørret Skov, der er en del at Vilhelmsborgskovene. Det er en 80 ha gammel stilleskov syd for Aarhus. Der er indgang og parkering fra Oddervej /Hørret Skovvej.

Man kan også parkere og gå ind i skoven ved 16’erens stoppested ved Stenege. Skoven er et yndet rekreativt område for beboerne fra den nærliggende bebyggelse Storhøj og for borgerne i Hørret og Mårslet. Hvis de grønne interesseorganisationer, som Aarhus Kommune rådfører sig med, får magt, som de har agt, så bliver store dele af skoven indhegnet og vilde heste og okser udsat – for med alle midler at fremme biodiversiteten, som paradoksalt nok allerede hører til i den bedre ende.

Et sådant rewilding-projekt betyder, at de rekreative brugere ikke længere vil færdes i skoven med samme tryghed. Rytterne får forbud mod at bevæge sig ind i indhegningen, hundelufterne vil bestemt ikke føle sig trygge, selv med hunden i kort snor. Det samme vil gælde ældre og gangbesværede.

Selv vil jeg måske vagtsomt bevæge mig hurtigt gennem indhegningen med alle antenner ude, men jeg vil tøve med at tage de yngste børnebørn med, og jeg vil ikke længere turde bygge huler eller spise madpakker i skovbunden med dem.

Og hvad med de store krondyr og rådyr, som holder til i skoven? De seneste år har vi set flokke på mellem 25 og 40 i skoven i vintermånederne. I Dyrehaven nord for København hegner man kronvildtet inde, i Hørret Skov skal de hegnes ude. Krondyrene vil nok passere igennem indhegningen, men vil de opholde sig i skoven, som de har gjort hidtil? Det rigtige vildt vil man gøre livet vanskeligere for – til fordel for importerede og indhegnede ”vilde” heste og okser. Men for biodiversitets-biologerne må Hørret Skov være en himmerigsmundfuld, et Molslaboratorium i cykelafstand fra universitetet og med bybus til døren. For det er vel dem, som skal styre biodiversitetsprojektet og skyde de dyr, som ikke klarer vinteren i indhegningen? Og måske arrangere guidede ture til 150 kr. pr person ind i indhegningen som i Molslaboratoriet?

Jeg anerkender, at biodiversiteten er truet, og at der må gøres noget, men jeg forstår ikke, at 300.000 aarhusborgere skal have så meget ringere rekreativ adgang til de bynære skove. Jeg kan læse i i ”Et grønnere Aarhus”, versionen fra juli 2020, at borgerne skal kompenseres for den tættere bybebyggelse med grønne byområder i form af grønne vægge, plantekasser og blomster langs gader mm. Det er superfint, og tak for det, men tag ikke adgangen til vores skove fra os.

Der må være mere egnede steder i Region Midtjylland for biodiversitetsprojekter med indhegninger og vilde okser og heste. Kig på de store skovarealer på Djursland eller Klosterheden syd for Lemvig.