Børn og forældre bliver snydt for minimumsnormeringer i Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Desværre må vi konstatere, at de penge, der er afsat til minimumsnormeringer på finansloven, bliver ædt op af lokale besparelser i Aarhus. Forældre, der demonstrerede i tusindvis for bedre vilkår for deres børn, er glemt – men vi er der endnu. Vi kan ikke vente længere. Vores børn fortjener bedre også her i Smilets by.

Vi troede faktisk på alle de politikerne, som i kølvandet på dokumentarerne om uacceptable forhold i dagtilbuddene, som blev sendt på de to landsdækkende tv-kanaler, sagde ja okay, det står ikke godt nok til i vores børns dagtilbud, der er for langt mellem de voksne, vi gør noget ved det. Vi blev lovet minimumsnormeringer, og de første penge ville lande i 2021. Men sådan går det ikke i Aarhus. Pengene fra finansloven rækker ikke engang til at dække hullet efter de lokale sparerunder. Vi ender i minus – så færre voksne til de aarhusianske børn. Det er uacceptabelt.

De aarhusianske besparelser har mange navne: finansieringsbidrag, besparelser på konsulenter (som allerede er sparet væk af flere omgange), barselsudligning, manglende prisfremskrivning etc. Uanset hvad man vælger at kalde dem, så er det forringelser – rå besparelser på vores børn. Disse konstante forringelser betyder ganske enkelt, at vi ikke kommer til at opleve, at normeringerne ændrer sig i de aarhusianske dagtilbud, selv om der kommer penge fra finansloven. Der kommer ikke flere voksne. Vi bliver ganske enkelt snydt.

I København og i flere andre kommuner har man valgt en anden vej at gå – her investeres der i børnene, finanslovsmidlerne bruges til at løfte normeringen, præcis som pengene var tiltænkt – og så suppleres der fra kommunekassen, for at indfasningen af minimumsnormeringer sker hurtigst muligt. Der er for få voksne, problemet er velkendt, og der er nogen, der vælger at gøre noget ved det, bare ikke i Aarhus.

Vi undrer os. Følger den aarhusianske socialdemokratiske borgmester ikke ”børnenes socialdemokratiske statsminister”? Vil KL-formanden ikke gå foran sammen med sine partikolleger for bedre vilkår for børnene i den by, han er borgmester i?

Vi er klar over, at borgmesteren ikke står alene, og at der skal flere stemmer til for at ændre på den økonomiske politik i Aarhus, som betyder konstante besparelser på børne- og ungeområdet. Vi håber, at byrådet vil noget andet og finder sammen om en anden vej. Vi behøver ikke skandaler og skjult tv vel?

Vi håber også, at borgmesteren og hans partifæller lader sig inspirere til at få sat gang i indfasningen af minimumsnormeringerne nu – der er god inspiration at hente i hovedstaden. Flertallet er der, om S vil. EL, SF og R ønsker at fremrykke minimumsnormeringerne og har stillet budgetforslag herom. Så hvad venter vi på?