Jeg er fra Aarhus, men nogle gange kunne man ønske, at man kunne sige: Ich bin ein Berliner!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Aarhus er Aarhus, og generelt er jeg ikke meget for målsætninger eller politikker, der tager udgangspunkt i, at vi skal være som andre. Alligevel får jeg i disse dage lyst til, at vi i Aarhus skal lade os inspirere lidt af vores naboland, Tyskland. I september brugte jeg en måned i Berlin i forbindelse med min barselsorlov. Om det var på grund af min snarlige tilbagevenden til Aarhus Byråd, som lå og lurede ude i horisonten, ved jeg ikke, men i hvert fald gik jeg rundt i den tyske hovedstad og tænkte over, hvordan Aarhus kunne lade sig inspirere af Berlin.

Særligt tre steder var det nemt at lade sig inspirere, og ikke mindst at komme til at misunde den tyske hovedstad. Generelt er Berlin en grøn by, sådan helt konkret. Der er mange og store træer langs rigtig mange af byens alléer, hvilket bidrager til en helt særlig stemning i byen.

Træer vokser jo nu en gang i det tempo, de gør, men hvor er det vigtigt, at vi tænker anlæg af træer ind, når vi anlægger veje i Aarhus Kommune. Berlin er desuden dejlig vild, når det kommer til den generelle ”begrønning” af byen, hvilket, hvis det udføres rigtigt, tilføjer en fantastisk charme til byrummet. I Aarhus er vi på rette vej med begge dele, men efter min mening kan både træplantning og vildskaben i begrønning godt få endnu et nyk.

Ethvert mindre berlinerbarn med respekt for sig selv har desuden et lille strandsæt med sig rundt i byen. Det bruger de på det hav af legepladser, som der er spredt rundt over hele byen. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde før har været i en by, hvor der er så mange legepladser, som tilfældet er i Berlin. De bliver nærmest brugt som en form for intelligent huludfyldning i byrummet.

Det kunne være interessant at tænke over det i Aarhus, når vi byfortætter. Hvad enten det er legepladser, begrønning eller meget små byparker. Jeg tror, at vi i byrådet ofte kommer til at tænke, at det er for dyrt eller for besværligt – måske fordi vi overser muligheden for at skalere tingene ned? Jeg har tidligere stillet forslag om at forvandle Mathilde Fibigers Have ved Kvindemuseet til en mindre bypark. En forvandling af haven fra betonareal til grønt areal. Måske skulle vi tjekke byen for andre oplagte muligheder til mere grønt byliv?

I Berlin boede vi på Kollwitzstraße, en større vej beliggende helt centralt, som ugentligt var lukket af til økologisk marked i stil med det, som vi kender fra Ingerslev Boulevard. På andre ugedage kunne vi besøge Arkona Markt, som lå lige i nærheden, hvor der på bestemte ugedage var madmarked med forskellige street food-boder.

I den seneste tid har vi i JP Aarhus kunnet læse om julemarkederne i Aarhus. Bl.a. har Morten Nystrup i en leder skrevet om det, han beskriver som forlorent liv i byen ved juletid, ligesom han har slået på tromme for at skabe nødvendige magneter i byrummet til gavn for erhvervs- og restaurationslivet.

Jeg er helt enig, og jeg kigger bl.a. mod Berlin, når jeg skal finde inspiration.

Jeg tror, at forudsætningen for et spændende byliv ved juletid er generel kvalitet i vores byrum. Det tror jeg, vi skaber ved naturligt ved at indtænke begrønning (og meget af det) og ved naturligt at indrette små pladser til by- eller legeparker. Lad os prøve at tænke i en mindre skala end normalt for at få mere.

En bypark ved rådhuset er måske ikke realistisk lige nu, men hvorfor er Mathilde Fibigers Have ikke allerede en lille, men sprudlende grøn have i vores midtby? Hvorfor er det grønne område ved Sankt Olufs Gade ikke en fed bynær legeplads? Vores bymidte skal være en naturlig aktivitet for f.eks. de aarhusianske børnefamilier. Det bliver den, hvis vi skaber pladserne. Aarhus Byråd gør det naturligvis ikke alene, og byrådet hverken kan eller skal facilitere street food, men måske, hvis vi rækker hånden ud og skaber rigtige og rimelige rammebetingelser, er der driftige mennesker og restauratører, som kunne have lyst til at være med. Måske, hvis vi fleksibelt stillede betingelserne til rådighed, var der gader, som kunne have lyst til at udnytte byrummet til aktiviteter a la Ingerslev marked?

Og rolig nu, bilerne skal stadig kunne komme frem og være der – og alt det der – men hvis Aarhus skal være mere end en stor provinsby, så skal der mere liv i gaderne på forskellige tidspunkter og steder. Jeg tror, det kan gøres bedre, end tilfældet er i dag. Byrådet får første oplagte mulighed, nu hvor ”Vanddragen” på Store Torv endelig bliver kørt i depot.