Er tog i Danmark spild af penge eller enormt fremsynet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er på nuværende tidspunkt et stort arbejde i gang med at finde ud af, hvordan vi danskere kan komme fra København til Odense, til Aarhus, til Aalborg med kun én times varighed imellem de fire store byer.

Det er en politisk beslutning og vedtaget under togforliget, at vi her i Danmark skal være bedre forbundet. Og med kortere rejsetid imellem de store byer må politikerne forvente, at der også dermed er flere, der vil benytte sig af toget som det primære transportmiddel tværs over landet.

Men er det den rigtige beslutning?

For at hele regnestykket kan gå op, og vi alle kan komme hurtigere til de store byer, er der den første udfordring: togene.

Det vil kræve tog, der har en topfart på 250 km/t for at nå de anslåede tider. Men de tog, der er lagt op til at skulle købes, har en topfart på 220 km/t. Der er sikkert en masse teknisk grundlag, som ligger til baggrund for denne beslutning fra Banedanmarks og DSB’s side. Men hvis det ikke stemmer overens med de politiske mål, der er sat, hvorfor så bruge et utal af millioner kroner blot på at undersøge hvordan strækningerne skal ændres for at nå i mål? Selve anlægsarbejdet vil runde flere milliarder kroner.

Banedanmark har foreslået at lave en strækning fra Hasselager til Hovedgård, som vil skære tværs over Solbjerg/Stilling Sø. Alt dette for at spare seks minutter fra Aarhus og sydover.

Men så igen, hvordan går regnestykket op i forhold til de seks minutter? Er det med de tog, som skulle kunne holde en topfart på 250 km/t, eller er det med de tog, som ikke kan opnå den fart? Og vil det alligevel ende med, at det fortsat ikke er muligt at opnå den ønskede ene time fra Aarhus og til Odense?

I samme åndedrag som timeplanen vælger Banedanmark også at elektrificere banestrækningerne, så de fremtidige tog vil være drevet af el. Det er en god beslutning på den måde at fremtidssikre og samtidig spare på energiforbruget.

Dog er det valgt at bruge over 200 mio. kr. på en VVM-undersøgelse af elektrificeringen af banestrækningen.

Igen er det Banedanmark, der har vundet arbejdet med at skulle granske sit eget arbejde.

For at togene kan køre på det danske jernbanenet, vil det kræve, at de broer, de skal køre under, har en bestemt højde for at få plads til ledningerne til de nye tog, som skal køre på el.

Der var en enormt vedholdende, ældre dame, der ikke kunne forstå, hvorfor man skulle hæve Bruuns Bro ved banegården i Aarhus, da det ville være en skam for hele området og det tilknyttede erhvervsliv. Dertil vil en livsåre for trafik igennem Aarhus blive lukket ned i en længere periode, hvilket ville give store gener.

Her gik Trafikstyrelsen ind i sagen, og man fandt ud af, at der kunne spares omkring 60 mio. kr. på at sænke sporene på banegården i stedet.

Banedanmark ville i stedet få et større planlægningsarbejde, da det ville påvirke togdriften, imens anlægsarbejdet var under udførelse. Hvorfor bliver der ikke kigget totaløkonomisk på det, fremfor hvad der er nemmest for Banedanmark under udførelsen?

Der har på forsøgsstrækninger været lagt ledningsnet ned imellem sporene, hvilket ville betyde, at man ikke skal hæve broer og etablere køreledninger, som hænger over togene. Men hvorfor har dette aldrig været en del af VVM-undersøgelsen, som Banedanmark har lavet?

Jeg er klar over, at arbejdet med at placere en køreledning imellem sporene vil kræve, at sporstrækningerne er lukket ned i en periode. Men alt kan planlægges, så længe der er et overordnet mål, der i den sidste ende kan bidrage med noget så samfundsfornuftigt som elektrificering af tognettet.

Nu Banedanmark har monopol på at lave disse undersøgelser af sit eget jernbanenet, skal vi så ”bare” stå på sidelinjen og se , at man ikke overholder det grundlag, der er for Togfonden, at man ikke ser totaløkonomisk eller æstetisk på de forhold, man kommer til at påvirke?

Hvem kontrollerer, om Banedanmark træffer de rigtige beslutninger, trods op til flere “hovsa-historier”. Her kan der også refereres til et signalanlæg, som fortsat ikke fungerer på Sjælland, men hele tiden bare bliver dyrere og forsinket.

Personligt mener jeg, at den kollektive trafik er en god ting. Men er Trafikstyrelsen visionær nok? Og hvem kontrollerer, at de beslutninger, der bliver truffet, også er de bedste samfundsøkonomisk?

Tænk, hvis der ikke skulle tilføres ekstra penge til et signalsystem på Sjælland, der ikke fungerer efter hensigten. Så ville der måske være råd til en ekstra pædagog pr. institution i et år?

Det virker desværre som om, at der er for stor tiltro til Banedanmark, og at Banedanmark har frit spil uden at blive kontrolleret, som alle andre offentligt ansatte ellers bliver.