Det åbenlyse svigt af de mange mennesker, der er ramt på psyken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringens udspil til en sundhedsreform glemmer psykiatrien. Igen.

Der sættes penge af til nye mursten – før var det supersygehuse, nu er det så sundhedshuse, der satses på.

Der sættes ikke penge af til den basale forebyggelse, behandling og rehabilitering i psykiatrien. Der er brug for sengepladser, sammenhængende forløb og flere hænder til at skabe tid til den enkelte. Det kræver en langsigtet investering.

Denne sundhedsreform kommer til at sætte retningen mange år frem i tiden, men den indeholder ikke en plan for psykiatrien – det er meget alarmerende.

Regeringen forholder sig nemlig ikke til den manglende ligestilling af psykiatrien med somatikken.

Man forholder sig ikke til en stigning i antal af borgere med psykiske lidelser.

Man forholder sig ikke til den voksende andel af unge, der mistrives.

Man forholder sig ikke til behovet for en plan for forebyggelse og mental sundhed.

Man forholder sig ikke til en stigning i antal mennesker med psykisk lidelse, der ender ud i kriminalitet, fordi de ikke kunne få rette hjælp i tide.

Man forholder sig ikke til, at mennesker med både psykisk sygdom og misbrug konstant tabes mellem to stole.

Man forholder sig ikke til, at der skal skabes gode rammer og med rette ressourcer for at skabe rekruttering af læger og andre faggrupper til psykiatrien.

Man forholder sig ikke til, at der helt basalt mangler senge, så en akut psykisk syg medborger kan blive indlagt på et hospital, når der er behov herfor.

Man forholder sig ikke til, at er der nok personale ansat i sengeafdelinger, ambulatorier og socialpsykiatriske institutioner samt nok personale ansat til støtte i hjemmet hos den syge, så der skabes muligheder for relationel behandling, terapi, meningsgivende aktiviteter og rehabilitering og heling/bedring i stedet for symptombehandling og lappeløsninger.

Man lader stå til – tager skyklapper på og vender det døve øre til de utallige opråb fra både patientforeninger, pårørendeorganisationer og fagfolk.

Samtidig med dette fjerner man nærdemokratiet i regionerne med større embedsvælde til følge samt mere bureaukrati. Regeringen vil nemlig erstatte de 205 politikere i regionerne af mere end dobbelt så mange embedsmænd og bestyrelsesmedlemmer i stedet.
De åbne debatter i regionsrådsale og medier ændres til beslutninger taget på lukkede embedsmandskontorer i København og Aarhus.
Der bliver endnu længere afstand mellem Folketing og folk. Mellem politiker og borger. Mellem dem, der bestemmer, og dem, det går ud over. Det bliver nemmere for magthaverne at fastholde situationen med skyklapper og døve ører og i stedet tale ud fra Excel-ark udfærdiget af embedsmænd. Her går det jo godt.