Løkke fejlbehandler sundhedsvæsenet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi har grundlæggende et godt sundhedsvæsen. Der er høj patienttilfredshed, høj effektivitet og høj kvalitet. Der er også udfordringer med koordinering af patientforløb for nogle patientgrupper, særligt kronikerne. Så langt er jeg faktisk enig med Lars Løkke, men hans sundhedsreform leverer ikke løsningerne. I værste fald kommer en reform til at lamme udviklingen i sundhedsvæsenet mange år frem.

I mine øjne skal man være mere end varsom med at kaste sundhedsvæsenet ud i en stor reform. Strukturændringer og omorganiseringer vil forstyrre hverdagen for læger, sygeplejersker og sosu’er. Vi ved, at det fjerner fokus fra det daglige arbejde med patienterne. Vi oplever det allerede, når der indføres nye it-systemer, i arbejdet med de nye supersygehuse, eller når regionsrådet flytter opgaver. En nedlæggelse af regionerne, nye sundhedsfællesskaber og en statslig sundhedsbestyrelse vil betyde store organisationsforandringer. Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig det sidste, vi har brug for.

Omkostningen ved en fejlagtig reform er simpelthen for stor. For jo, der er brug for udvikling, men svarerne skal være de rigtige. Netop derfor skal politikerne have solide svar og løsninger på de problemer, man vil og skal løse.

Jo. Der er brug for et fælles it-system på tværs af sygehusene i Danmark. Men vil staten kunne løse det bedre end regionerne? Staten har ikke de bedste erfaringer med at vælge it-løsninger. Så idéen om, at man ikke ville støde på problemer med nye it-systemer, blot fordi staten eller en professionel bestyrelse overtog regionernes arbejdere, det er at stikke sig selv blår i øjnene.

Jo. Der er brug for en øget koordinering mellem kommuner og sygehuse for nogle patientgrupper. Det gælder særligt KOL-patienterne, som Lars Løkke også fremhæver. Desværre kan jeg ikke se, hvordan han leverer det med de nye sundhedsfællesskaber. Der vil fortsat være samarbejdsudfordringer mellem hospitalsafdelinger, sundhedshuse og privatpraktiserende læger.

Erfaringen er, at privatpraktiserende læger er svære at få til samarbejdsbordet. Skal de pludselig møde i den kommunale forvaltning, eller ved regionerne betyder det, at de kan tilse færre patienter – en mindre indtjening. Desuden findes ingen fælles økonomi i sundhedsfællesskaber, som ellers kunne betyde, at alle parter kunne sætte sig ud over ”hvem skal betale”-problemet og faktisk se på løsninger. Ingen får retten til at skære igennem, hvis ikke kommuner, almen praksis eller sygehuset kan blive enige.

Jo. Der er brug for penge til flere sygeplejersker og sosu’er. Men de skal altså have løn. Økonomien i regeringens sundhedsreform er en ”nærhedsfond” på 6 mia. kr. over seks år. Bryder vi regnestykket op, viser det sig, at 2,7 mia. kr. er fra midler, der allerede er afsat til nye bygninger og initiativer. Dernæst kommer 0,3 mia. fra Danske Regioners formue. Der er 1,5 mia. i administrative besparelser, som jeg tillader mig at stille gevaldige spørgsmål ved, når man skal til at opbygge et nyt lag – Sundhedsvæsen Danmark. Til slut kommer 1,5 mia. kr. fra penge, der allerede er prioriteret i finansloven fra 2018-2019. At kalde det en prioritering af sundhedsvæsenet, det er at oversælge.

Jo. Afbureaukratisering har potentiale. Men leverer sundhedsreformen reelt mindre bureaukrati? Man kan med føje sætte spørgsmålstegn ved gevinsten, når man skæver til det, der står i planen: De fem regionsråd og Danske Regioner skal nedlægges og i stedet erstattes af Sundhedsvæsen Danmark, fem sundhedsforvaltninger og 21 sygehusklynger, som angiveligt skal have en politisk overbygning i form af bestyrelser, der mødes kvartalsvis, og som fastlægger den strategiske retning. Jeg tæller mere ny embedsvælde end fjernede administrative opgaver.

Grundlæggende er problemet ikke de udfordringer og den diagnose, som Lars Løkke stiller – for store ændringer i befolkningen og patienterne skaber nye behov. Men hans plan og behandling, den er helt forkert.