Forældrekøb letter boligkaos i storbyerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Snart begynder 64.943 håbefulde unge på landets videregående uddannelser. I den forbindelse skifter mange unge de velkendte fire vægge hos forældrene ud med en studiebolig i storbyen. Det er en spændende ny tid, de studerende går i møde, men mange oplever desværre modvind fra start med massive boligudfordringer. Heldigvis ser vi, at forældrekøb er en del af løsningen på problemet.

Mange studerende kan nikke genkendende til de lange ventelister på studie- og kollegieboliger, der vidner om et alvorligt knaphedsproblem i landets fire største studiebyer; København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved. Dog mener jeg ikke, at udviklingen bliver hjulpet bedst på vej ved at fjerne de såkaldte skatterabatter på forældrekøb, som De Radikale lægger op til i dets seneste opgør med ”boligkaosset”. Udfordringen kalder på langvarige, bæredygtige løsninger, som ikke skal ende med en ekstraregning til boligejerne i form af en decideret skattestigning.

Det er klart, at hvis vi gør det dyrere for forældre med velmenende intentioner at hjælpe deres børn, så risikerer vi, at færre vælger at investere i ejendom, hvilket blot bidrager til at øge boligpresset, og dermed køen til en studiebolig. De skattefordele, der i dag ligger familier frit for at benytte, er i mange tilfælde en forudsætning for at økonomien kan hænge sammen, og at studerende ikke går fallit på grund af alt for dyre huslejer.

Siden 2013 er andelen af forældrekøbslejligheder faldet markant fra 17,6 pct. til 11,8 pct. I samme periode har vi næsten hver sommer lagt øre til, hvordan antallet af nye studerende på videregående uddannelser slår rekord. Udviklingen burde give anledning til eftertænksomhed og skabe et politisk incitament for at byde forældrekøb velkommen, så de mange unge, der akut mangler en bolig, har flere muligheder i stedet for begrænsninger.

Flere medier har skrevet om forældrekøb, hvor særligt virksomhedsordningen, hvor forældre etablerer udlejningsvirksomhed, er blevet heftigt udskældt. Senest har Politiken blandet sig i debatten, hvor avisen anklager staten for at række de rigeste og stærkeste familier en hjælpende hånd. Jeg anerkender, at det er forældre med gode opsparinger, der kan købe boliger til deres børn, som boligmarkedet ser ud i øjeblikket. Dog anerkender jeg ikke, at dette fører til øget ulighed blandt de unge.

Når man køber en bolig og udlejer den til sit barn, så fungerer det rent juridisk som enhver anden udlejning. Desuden skal barnet betale en husleje til forældrene, der stemmer overens med niveauet på lejemarkedet. Ifølge Danmarks Statistik har de unge, som bor i en forældrekøbt lejlighed i gennemsnit en disponibel indkomst på knap 109.000 kr., hvilket nogenlunde svarer til det, som en almindelig studerende på SU har til rådighed om året. En studerende, der bor i en forældrekøbslejlighed, er dermed ikke nødvendigvis bedre stillet økonomisk end en studerende, der er indlogeret i en studiebolig.

Derudover er det ikke kun forældre, der vil købe lejlighed til deres børn, der benytter sig af virksomhedsordningen. Den var oprindeligt tiltænkt helt almindelige erhvervsdrivende, som ikke nødvendigvis hører til blandt de mest velstillede borgere i samfundet. En ændring eller afskaffelse af ordningen vil derfor påvirke mange flere mennesker end dem, der foretager forældrekøb.

Jeg glæder mig over, at der er så mange unge, der er kommet ind på deres drømmestudium. Danmark har nemlig brug for glade, motiverede og dygtige studerende. I Det Konservative Folkeparti arbejder vi for at sikre de unge de bedste muligheder – også hvad angår bolig. Det skylder vi fremtidens Danmark.