Højhuspolitikkens fallit er nu bevist i Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Før man for nogle år siden vedtog, ”at man ikke kunne udelukke højhuse i en stor del af byen”, fulgte man generelt en god gammel uskreven byplanregel om, at kun ”fælles institutionelle bygninger” kunne opføres i stor højde overalt i byen (f.eks. rådhus, kirker og bogtårnet). I de lavtliggende bydele (bymidten) var ”private højhuse” udelukket, men de kunne tillades i højtliggende bydele (f.eks. højhusene på Langenæs).

Med vedtagelsen af, ”at man ikke kan udelukke højhuse flere steder i de lave centrale bydele”, åbnede man for byens ødelæggelse. Prismet ødelagde oplevelsen i Den Gamle By, og så fulgte højhuset ved Bruuns, der ødelagde oplevelsen af Hovedbanegården, og herefter kom det sorte tårn (Comwell) nær rutebilstationen og en række højhuse ved Søren Frichs Vej klos op ad åens sydside, så åen og Brabrandstien blev lagt i skygge, og herefter fulgte Ceres Panorama, der ødelagde byens og en af Danmarks flotteste symmetriakser: Stadion Allé, som man i forvejen havde vedtaget ikke måtte ødelægges. Så skulle man tro, at magthaverne havde indset, at højhuspolitikken var som en elefant i en glasbutik, men nej, nu har man vedtaget højhuset til Systematic ved Brabrandstien – et højhus, der vil ødelægge oplevelsen i byens grønne kile.

Ødelægge midtbyen

Højhuspolitikken vil man på sigt ikke få ros, for man har ikke formået at værne om byen, og man skal i dag langt tilbage i historien for at finde et byråd, der har formået at skabe flotte byplanhelheder som for ca. 100 år siden, da man etablerede bydelene omkring Ingerslevs Boulevard og Stadion Allè samt f.eks. Banegården og Park Allé.

Da der var planer om at ødelægge midtbyen med en stor motorvej tværs gennem latinerkvarteret, havde vi en borgmester, som lyttede til borgerne og sagde stop. Det var Bernhard Jensen, og han er gået over i byens historie som en ”helt”. Siden har ingen borgmester formået noget lignende, tværtimod vil de seneste borgmestre gå over i historien som dem, der valgte at flyde med strømmen og gennemføre en ødelæggende højhuspolitik under det falske slogan ”byfortætning”. Magthaverne og her især socialdemokraterne har helt overhørt borgernes og fællesråds protester mod højhuspolitikken, til trods for at borgerne – som i fortællingen ”Kejserens nye klæder” – med alternative planer har bevist, at man ikke kan skjule højhuset til Systematic bag ”behovet for fortætning”.

På flertallets bekostning

Jeg er dog bange for, at disse skamstøtter vil brede sig som en epidemi, fordi bygherrer og developere kan se en økonomisk gevinst, og fordi der altid er brugere, som ønsker at markere sig overfor borgerne ved at flytte op i disse selvpromoverende tårne.

Det er netop det sammenfald af interesser, som tillades og fører til, at de få kan ødelægge byen på flertallets bekostning.

Selvom en stor del af midtbyen allerede er ødelagt af højhuse og borgernes tiltro til de magthavende ligeledes ødelagt, så håber jeg, at borgmesteren eller et flertal i byrådet nu – i lyset af højhuspolitikken – vil ”rethinke” og ændre den, så private højhuse helt udelukkes i de lave bydele. Og naturligvis bør man i byplanlægningsregler fremover helt ophøre med regler, som f.eks. ”at man ikke kan udelukke dit og dat i flere bydele” – i og med at sådanne regler netop ikke er egentlig planlægning, men ren laissez faire (elastik i metermål).

Jeg har dog også det spinkle håb, at Olav de Linde og Systematic vælger ikke at udnytte tilladelsen til at ødelægge byen og deres eget omdømme.

En tilladelse behøver jo ikke at blive udnyttet.