Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hash på skoleskemaet

Hvordan er det kommet så vidt, at det nu er acceptabelt blandt unge at tage stoffer? Noget af forklaringen kan være, at vi i Aarhus har svigtet de unge ved at nedprioritere SSP-samarbejdet.

Emil Lunau Bentsen, byrådskandidat (C), Johan Langes vej 11, Aarhus | Victoria Drummond Kilpatrick, byrådskandidat (C), Vestervangen 32 | Charlotte Welzel Andersen, byrådskandidat (C), Saltholmgade 23 | Sebastian Joubert Kaimson, byrådskandidat (C), Vester Allé 21, Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forestil dig en folkeskole, hvor helt unge elever sælger hash til deres klassekammerater. En folkeskole, hvor hashen opbevares på skolens toiletter godt gemt under loftpladerne. Prøv at forestil dig, at dit barn gik på sådan en skole. Det er for mange desværre ikke en forestilling, men en del af hverdagen. Når salg og forbrug af hash er rykket helt ind på folkeskolerne, skal vi så bare acceptere det? Er det bare en del af folkeskolen i dagens Danmark?

Når de unge begynder på en ungdomsuddannelse, bliver det ikke sværere at få fat på de forbudte stoffer – tværtimod. Det er let at få fat på forbudte stoffer, de ved, hvordan de skal bruge dem, hvordan de får fat på dem, og alt for mange tager dem desværre. Nu er det ikke kun hash, der er interessant, men også andre – hårdere – stoffer kommer på bordet. Heriblandt kokain og MDMA.

Det er slet ikke en dårlig prioritering at bruge penge på antiradikalisering, men det må ikke ske på bekostning af vores folkeskoleelever.

Hvordan er det kommet så vidt, at det nu er acceptabelt blandt unge at tage stoffer? Noget af forklaringen kan være, at vi i Aarhus har svigtet de unge ved at nedprioritere SSP-samarbejdet. Vi har i mange år fokuseret midlerne på Aarhus-modellen i forbindelse med antiradikalisering af unge, uden det i øvrigt har kastet nogen dokumenterbare effekter af sig. Det er slet ikke en dårlig prioritering at bruge penge på antiradikalisering, men det må ikke ske på bekostning af vores folkeskoleelever. Aarhus Kommune har nedprioriteret det helt grundlæggende, forbyggende arbejde, som skolerne har med politiet og kommunen. Aarhus Kommune har ikke været god nok til at oplyse om, hvorfor det er farligt, og hvilke konsekvenser det kan have for dem selv og deres omgangskreds. Løsningen på disse problemer er ikke en legalisering af hash. Løsningen ligger i stedet i et større fokus på konsekvenserne af stoffer, og at nogen begynder at tage ansvar for vores folkeskoleelever.

Vi har først og fremmest brug for, at forældrene tager et ansvar for deres børns opdragelse og grundlæggende oplysning. De skal have nogle værdier med hjemmefra, hvor konsekvenserne ved stoffer er noget, man snakker om – herunder hvor vigtigt det er at sige fra.

Derudover har vi brug for, at vores SSP-samarbejde igen har fokus på at oplyse eleverne om stofferne, og hvem de kan gå til, hvis de har mistanke om salg eller misbrug. Det skal på skoleskemaet, da det er den eneste måde, hvorpå vi kan bryde det tabu, der lige nu hersker om stofferne. De, der tier, samtykker.

Natklubberne i byen har også – overfor vores unge – et ansvar, der skal tages seriøst. De skal være med til at anmelde sager, tilkalde politi og tage meget kraftigt afstand til de euforiserende stoffer. Det skal være meget sværere både at indtage og sælge stoffer på klubberne.

Sidst, men ikke mindst har vi et stort behov for, at de unge selv italesætter problemet, tager afstand og siger fra, når de møder det i deres dagligdag. Problemerne skal italesættes allerede fra folkeskolen.

Derfor har vi brug for, at der igen kommer hash på skoleskemaet, så vi kan få det væk fra frikvartererne.