Man gør en villavej fortræd

Det har været småt med borgerindflydelse i forhold til byggeprojekter på Agerbæksvej i Risskov.

Artiklens øverste billede
Beboerne på Agerbæksvej får mange nye naboer, når et større antal nye boliger er færdigbygget. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Agerbæksvej ligger parallelt med Grenåvej og mellem Asylvej og Vestre Strandallé. En villavej med 18 parcelhuse, 14 rækkehuse i den ene ende og en delvis nedlagt landbrugsskole og kontorbyggeri i to etager i den anden ende.

Første solgte landbrugsskolen noget grund fra ud mod Agerbæksvej og Vestre Strandallé. Man indkaldte til borgermøde og offentliggjorde ideerne. Byggeri i op til fem etager mod begge veje. Der blev oprettet følgegruppe af lokale borgere, som man indkaldte til fem-seks møder over det næste år.

Jeg var med, og vi ville få indflydelse. Status er, at vi fik flyttet et komma, det komma, som bygherren havde lagt oveni den oprindelige plan, så man, kommunen og bygherre, kunne sige: Borgerne har indflydelse. Planen, som hed 1125, er tre år efter stort set som den oprindelige.

Et år inde i denne proces dukker der pludselig planer op på den anden side af Agerbæksvej ud mod Grenåvej. White Away-grunden eller 1130. Igen en følgegruppe, igen var jeg medlem, og sammen med andre rejste vi det naturlige spørgsmål: Hvad med en helhedsplan? Nej, der var for stor tidsmæssig forskel til, at man kunne gøre dette, og det var også omstændeligt. Hvad med skole, trafik og fritidsaktiviteter? Svaret må vi finde ud af hen ad vejen.

Der er snart kommunevalg, og så plejer politikerne som regel i månederne op til valget at lytte.

Resultatet er, at der nu er 535 boliger på vej ud mod Vestre Strandallé og på begge sider af Agerbæksvej med tre-seks etager Tordenskjoldsgade-lignende bygninger på en villavej. En tunnel mellem høje bygninger.

Diverse grundejerforeninger og andre interesserede gjorde en masse indsigelser, stadig uden at der blev lyttet eller flyttet kommaer. Hver gang man nævner, at en villavej ændrer sig fra 32 boliger til 535, siger kommunen, stadsarkitekt osv: ”Det er vedtaget, at Aarhus skal fortættes,” og så er al diskussion lagt ned.

Prognoser siger, at man bygger forkert. Man bygger boligblokke med små lejligheder, mens folk ønsker familievenlige boliger, parcelhuse.

Vi har en teknisk rådmand, der udtaler, at han ikke er meget for prognoser, og »så længe der er bygherrer, der vil bygge i Aarhus, må der være grundlag for en forretning i det«. Vi har en borgmester, der siger, at »vi skal være stolte af, at der er interesse for at bygge i Aarhus« (begge udtalelser til Jyllands-Posten).

For at gøre historien endnu mere grotesk har en hr. Singh banket på dørene hos ejerne af de 14 villaer i ”villaenden” af Agerbæksvej og tilbudt hver 1-2 mio. kr. over normal salgspris, hvorfor alle har indvilget i at sælge til ham.

Med det udgangspunkt er han nu gået i gang med tegninger og med at få igangsat en byggesag hos kommunen. De første tegninger er karreer på op til seks etager mod Grenåvej og fem etager mod Agerbæksvej, velvidende at den nuværende lokalplan siger maks. tre etager. Det vil sige, at man river 14 velfungerende parcelhuse ned for at bygge yderligere 225 boliger i massive blokke.

Trafik, som Aarhus kommunes trafikafdeling hedder, har foreslået, at venstresving sløjfes fra Agerbæksvej mod Vestre Strandalle, dvs. al trafik fra 760 boliger samt 8.000 m2 erhvervslokaler mod centrum eller ud af Grenåvej skal foregå ad Asylvej, hvor man stadig venter på yderligere 900 indflytninger i Bindesbøl-området. Afstanden fra Agerbæksvej til Grenåvej i opmarchfeltet er seks biler. Når der er rødt, og seks biler venter, kan man ikke komme ud af Agerbæksvej, selv om man vil opstille et lyskryds ved Agerbæksvej/Asylvej.

Dette er bare to eksempler på de 174 byggesager, der er i Aarhus Kommune, hvor bygherrer er sluppet løs som børn i en legetøjsfabrik.

Hvad kan man som borger gøre? Socialdemokratiet og Venstre sidder på magten og har samme positive bygherreindstilling. Enhedslisten og SF er rimelige til at sætte bremsen i, det samme er DF fra tid til anden. Hvad gør man så, når man ikke er på linje med disse mindre partiers øvrige politik?

Der er snart kommunevalg, og så plejer politikerne som regel i månederne op til valget at lytte. Derfor har vi borgere i Aarhus Kommune en chance for at spørge ind til, om vi forsat skal ”fortætte” Aarhus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.