Hvad sagde han? Skældte sportschefen sin træner ud?
I AGF bliver alt vendt og drejet, både når klubben taber, og også når den vinder. Og holdet bliver bedre i efteråret, mener sportschefen.
AGF’s sportschef gav high-fives til trænere og bænkevarmere og vekslede derefter nogle ord med træner Glen Riddersholm, der som sædvanligt spankulerede ud på banen for at takke sine spillere for kampen. AGF havde vundet 2-1 i Farum, Peter Christiansens samtale med Glen Riddersholm kunne ses på tv-billederne, og det kunne tolkes, som om sportschefen skældte sin egen træner ud.
Peter Christiansen var træt af, at AGF i kampens sidste 10 minutter mistede den kontrol, som holdet havde haft med kampen mod FC Nordsjælland. Grebet blev sluppet, da Emiliano Marcondes sparkede en reducering ind direkte på frispark, en forseelse begået af Mustafa Amini på kanten af eget felt.
Og så var sportschefen irriteret over, at AGF-målmand Aleksandar Jovanovic kort efter kastede bolden ud til Jakob Ankersen, uden at de to havde haft øjenkontakt. For Ankersen mistede bolden, så FC Nordsjælland kunne skabe en mulighed. I stedet ville sportschefen have foretrukket, at målmanden havde skubbet forsvaret frem og sparket bolden langt mod holdets to angribere.
Så Peter Christiansen sagde til sin træner, at det var vanvittigt, at AGF var kommet i vanskeligheder. Det var Glen Riddersholm helt enig i.
»Ja, det var håbløst,« svarede træneren.
På tribunen kunne Peter Christiansen konstatere, at træner Glen Riddersholm efter hans mening havde ramt den helt rette opstilling, og han skiftede ud på de rette tidspunkter og de rette spillere. Muligvis ville Peter Christiansen have valgt at tage Mustafa Amini ud i stedet for Adama Guira i slutfasen. Men det er detaljer, som han siger.
Episoden – og at den efterfølgende blev debatteret – siger alt om den interesse, der er for AGF. I med- og ikke mindst modgang.
Holdets indsats i Farum efter blamagen på 1-4 mod Randers FC fortæller tydeligt, at AGF anno 2017 langtfra er en færdig størrelse. Nederlaget mod Randers FC og udsigten til en udekamp mod et velspillende og effektivt tophold betød, at AGF igen måtte gå tilbage til det basale, faktisk i endnu højere grad end efter efterårets andet lavpunkt, 0-3 mod Sønderjyske.
For mod de unge hurtigløbere i Farum endte AGF med i flere faser at give lidt køb på offensivt spil på kanterne, hvor Jakob Ankersen og Martin Spelmann primært skulle dække af defensivt. Hvis AGF ville have et resultat med hjem, skulle de offensive aktioner give afkast, og i hvert fald var det vigtigt, at angrebene blev afsluttet. For ellers ville AGF blive fanget i hurtige omstillinger.
Den del lykkedes til fulde. I første halvleg spillede AGF sig frem til de største muligheder, og efter pausen var Martin Spelmann og Jakob Ankersen kliniske, og oppe med to mål så det ud til, at AGF sikkert ville køre en sejr hjem.
At det ikke endte i fred og fordragelighed, men med et massivt pres, skyldtes, at Emiliano Marcondes fik reduceret 10 minutter før tid, og på det tidspunkt, da AGF-løberne var ved at gå kolde, fik hjemmeholdet nye kræfter efter 80 blege minutter. På den led var det ikke overraskende, at FC Nordsjælland moste på og fik skabt småpanik i AGF’s bageste række, og det betød blandt andet, at AGF’erne lod sig stresse med bolden.
På det felt, at udøve kontrol, er AGF langtfra færdige med at udvikle sig, og ud over en mere rolig tilgang til den fase af spillet skal AGF også til i højere grad at kunne holde på bolden længere fremme på banen, at få etableret angreb af længere varighed og ikke kun nålestik som dem, der kastede tre point af sig mod topholdet.
Den slags tager tid, og det betyder næppe, at AGF kommer til at dominere mod FC Midtjylland på mandag i Aarhus. Men derfor kan AGF godt få et anvendeligt resultat alligevel. Også efter lidt panik før lukketid.