Studerende brugte 10.905 kr. på første studieår på arkitektskolen

Udgifter til software, materialer og bøger løber op i små 11.000 kr. på første år på arkitektskolen. Danske Studerendes Fællesråd vil indføre et fradrag for de studerendes udgifter.

Artiklens øverste billede
Jakob Brask er næstformand for de studerende på arkitektskolen, og han brugte op mod 11.000 kr. på bøger, materialer, software licenser med mere på sit første studieår. Fotos: Benjamin Nørskov

Gratis uddannelse til alle.

Sådan lyder en dansk grundsætning, men sætningen er efterhånden blevet lidt flosset i kanten, mener nogle studerende.

En af dem er Jakob Brask, der er studerende på Arkitektskolen Aarhus og politisk næstformand i de arkitektstuderendes råd på skolen.

»Vores uddannelse er efterhånden kun for studerende fra ressourcestærke hjem, for det er blevet meget dyrt at komme ind på uddannelsen og meget dyrt at gå her,« siger han.

De store udgifter er, hvad han kalder skjult brugerbetaling, og han har lavet en oversigt over, hvad det første studieår kostede i udgifter til bøger, tegnematerialer, print, software-licenser, studietur m.m. (se faktaboksen).

»10.905 kr.,« lyder summen af de samlede udgifter, og det er for meget, mener Jakob Brask.

»Man taler tit om jura og medicin som nogle af de dyreste uddannelser i forhold til bogkøb, men jeg vil påstå, at det er endnu dyrere at gå her på arkitektskolen,« siger han.

Som det fremgår af oversigten, er en del af pengene gået til software-licenser, da undervisningen på skolen i stigende grad bliver digital. Derudover var der studieturen og udgifter til bøger og print.

Konsekvensen af udgifterne er typisk, at mange tager studielån, for studielivsundersøgelser har vist, at de studerende i perioder bruger over 60 timer om ugen på skolen, og derfor ikke har tid til at have studiejob ved siden af, vurderer Jakob Brask.

Højskoler hitter

Derudover ser han også en stigende tendens til, at ansøgerne til skolens optagelsesprøver tager et højskoleophold for at øge chancerne for at blive optaget.

»Jeg har undersøgt det på skolen og fundet ud af, at to ud af tre af mine medstuderende tog på højskole, inden de søgte ind. Og sådan et ophold kan koste alt fra 25.000 kr. til 50.000 kr.,« siger han.

Jakob Brask retter ikke sin kritik mod Arkitektskolen Aarhus, men mod de generelle vilkår for studerende på kreative uddannelser i Danmark.

»Jeg synes, at udgifterne er meget høje, og flere af dem burde ligge på statens regning. En ting er, at vi skal købe bøger og den slags, men byggematerialer, tegneredskaber og softwarelicenser er der ikke noget alternativ til. Her kan andre studerende bruge biblioteket eller købe og sælge deres bøger brugt, mens det, vi har til salg, efter endt studie er blyantstumper og færdigbyggede modeller,« siger Jakob Brask.

Snigende brugerbetaling

De arkitektstuderendes råd er en af flere medlemsorganisationer i paraplyorganisationen Danske Studerendes Fællesråd (DSF), og herfra er der fuld opbakning til bekymringen over indirekte brugerbetaling.

Det siger formand Sana Mahin Doost, der i øvrigt er tidligere næstformand for Studenterrådet på Aarhus Universitet:

»Indirekte brugerbetaling på uddannelserne er et problem. Der sniger sig flere og flere ting ind på uddannelserne, og arkitektskolen i Aarhus er et eksempel på, hvor grelt det kan blive. Det er jo udgifter, som man ikke kan undgå, hvis man vil gå på studiet, og vi frygter, at det giver social slagside, hvis der er studerende, som må melde fra til en studietur eller ikke har råd til bøger og materialer,« siger DSF-formanden.

Sana Mahin Doost mener, at uddannelsesinstitutionerne skal stille så meget som muligt frit til rådighed for de studerende, og så har DSF et konkret forslag til, hvordan udgifterne kan begrænses for de studerende:

»Vi har et forslag om at give skattefradrag på studiebøger og materialer. Vi mener, at der skal være fri og lige adgang til uddannelse, og hvis der er indirekte brugerbetaling, som hindrer nogle i at gennemføre deres uddannelse, er det et stort problem,« siger DSF-formanden.

Skudt over målet

Tilbage på arkitektskolen i Aarhus er uddannelseschef Rasmus Grønbæk Hansen ikke overrasket over Jakob Brasks udgifter til det første studieår:

»Man taler tit om jura og medicin som nogle af de dyreste uddannelser i forhold til bogkøb, men jeg vil påstå, at det er endnu dyrere at gå her på arkitektskolen.

Jakob Brask, studerende på Arkitektskolen Aarhus

»Jeg tror, at Jakobs udgifter er meget reelle, og det lyder som ting, man har brug for, når man starter på arkitektuddannelsen, men meget af det er jo engangsinvesteringer. Der er desuden indlagt en studietur, og den er studierelevant og har undervisere med, men til gengæld er der ikke krav om, at man skal købe nogle bestemte bøger, som det gælder på mange andre uddannelser,« siger uddannelseschefen og fortsætter:

»At tale om skjult brugerbetaling er nok at skyde lidt over målet, men det koster noget at studere. Til gengæld får man undervisning på højt internationalt niveau uden at skulle betale for det, ligesom man får SU for at modtage undervisningen, så jeg synes egentlig, at studerende i Danmark grundlæggende er godt stillet.«

Kritikken af, at mange vælger højskoleophold for at komme ind på skolen, møder imidlertid beklagelse hos uddannelseschefen, for det skal ikke være nødvendigt, mener han:

»Jeg har ikke tal på, hvor mange af vores studerende der har taget et højskoleophold for at komme ind, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det går i den retning, at de fleste har taget det. Det skal ikke være nødvendigt, og vi tilrettelægger optagelsesprøven, så det ikke handler om, at man skal vide en hel masse om arkitektur, men vi leder i stedet efter ansøgere, der har en indstilling, en interesse og et potentiale til at blive dygtige studerende, så vi kan lære dem en masse om arkitektur,« siger Rasmus Grønbæk Hansen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.