Tre dominerende byggerier i verdens mindste storby

Domkirken

Det religiøse liv

1100-tallet -

Aarhus Domkirke er Danmarks længste og højeste kirke. Den er 93 m lang, og tårnet med spiret måler 96 m.

Byggeriet af kirken blev påbegyndt sidst i 1100-tallet. Man regner med, at kirkebyggeriet blev afsluttet omkring 1300. Kirken i sin første udgave tog lidt over 100 år at opføre.

Omkring 1330 blev kirken hærget af en brand, men først 90 år senere tog man fat på en ombygning, der forvandlede domkirken til en gotisk katedral. Der blev bygget tårn og nye kapeller mod vest. Sit nuværende udseende fik kirken under biskop Jens Iversen Lange, der også skænkede kirken døbefont og altertavle.

Selve byggeriet var endeligt afsluttet omkring 1480.

Katedralen har gennem årene været truet af forfald på grund af manglende vedligeholdelse og mere eller mindre vellykket restaurering, ligesom tårnet har været udstyret med forskellige kupler og spir.

Først med restaureringen i begyndelsen af 1900-tallet, der blev ledet af Hack Kampmann og Mogens Clemmensen, fik kirken sin storhed tilbage. Alligevel må domkirken have imponeret de første aarhusianere. Tænk på, at de boede i små, lave træhuse, og hvordan må det ikke have været for dem at gå ind i det kæmpestore kirkerum fyldt med farvestrålende billeder?

Universitetet

Det intellektuelle liv

1931 -

Forenede Jydske Teglværker skænkede en million gule mursten, da Aarhus fik sit universitet, og gaven har i høj grad bidraget til at give stedet dets særpræg. Eksperter og lægfolk er enige om, at det er et meget smukt byggeri, og det blev da også optaget som et af 12 unikke byggerier, da Kulturministeriet udsendte en kanon i 2006.

Det var arkitekterne Kay Fisker, C. F. Møller og Povl Stegmann, der vandt en arkitektkonkurrence om de nye universitetsbygninger i 1931. De tre lagde grunden, og C. F. Møller, som har stået for byggeriet siden, har fulgt linjen.

Universitetets bygninger er samlet omkring parken. Byggerierne rummer et samlet etageareal på 246.000 kvadratmeter. Derudover er der 59.000 etagekvadratmeter bygninger andre steder.

Under Besættelsen beslaglagde tyskerne en række bygninger, hvor Gestapo holdt til og foretog sine afhøringer af mistænkte modstandsfolk. I slutningen af 1944 var det tæt på, at det hele modstandsbevægelsen var blevet trevlet op, og derfor bad man englænderne angribe Gestapo hovedkvarteret, selv om det var uhyre risikabelt med et sygehus så tæt ved målet.

Royal Air Forces angreb den 31. oktober 1944 var vellykket, og Gestapos hovedkvarter blev ødelagt, men der var også mange ofre: 10 danske bygningsarbejdere, danske fanger i tysk varetægt og et ukendt antal Gestapo-folk, herunder den frygtede leder Eugen Schwitzgebel.

Rådhuset

Det politiske liv

1937 til 1941

Da der i april 1937 blev udskrevet en arkitektkonkurrence om et rådhus i Danmarks næststørste by, hed det, at det skulle være en "arbejdsbygning uden en forloren rådhusstil.”

Det var før, byens befolkning så tegningerne til Arne Jacobsen og Erik Møllers vinderprojekt.

Der rejste sig en storm af kritik. Folk havde ventet mere end en kontorbygning. Man ville have et tårn med ur og klokkespil, og det fik man, for projektet blev ændret. Samtidig fandt byrådet, at facaden skulle være mere monumental. Den blev beklædt med porsgrunn-marmor.

Ændringerne var heldige, for rådhustårnet blev et ikon for byen, og det er vel først for alvor blevet udfordret af Olafur Eliassons regnbue på taget af Aros.

Med de nye ændringer gik byggeriet i gang, og det blev uhyre besværligt, for Besættelsen med vareknaphed kom på tværs. Det lykkedes at skaffe materialer, så rådhuset kunne indvies i forbindelse med byens 500 års købstadsjubilæum i 1941.

I dag er Aarhus Rådhus fredet, en unik bygning, der er med i Kulturministeriets kanon, og Kulturarvsstyrelsen skal godkende alle ændringer i huset. De seneste år er der gennemført en række renoveringer i huset.