Mere end hver fjerde aarhusianer har fået en p-afgift

Risikoen for at få en p-bøde er ganske stor i Aarhus.

Ikke færre end 27 pct. af den samlede voksne befolkning har således fået en parkeringsbøde inden for de seneste fem år, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet for JP Aarhus.

Ifølge juridisk konsulent Dennis Lange fra FDM er det dog langtfra givet, at de mange bøder skyldes ulovlig parkering. De kan også være udtryk for en øget kommunal og privat parkeringskontrol.

»Det er vores erfaring, at mange af de her afgifter handler om at begå fejl, som at glemme at stille p-skiven eller stille den forkert, og ikke så meget om at parkere ulovligt,« siger juridisk konsulent Dennis Lange, FDM.

Nidkære og emsige

Han påpeger dog, at det er vigtigt at skelne mellem kommunal og privat parkeringskontrol. For mens den kommunale parkeringskontrol er sat i verden for at sikre, at færdselsloven bliver overholdt, handler den private i høj grad om at tjene penge.

»Selskaberne er derfor ikke interesseret i at råde og vejlede bilister, men i at få indtægter via p-billetter eller ved at pålægge afgifter. Bilisterne oplever da også, at de private kontrollører går mere til stålet end de kommunale, og de opfattes som meget nidkære og emsige,« fortæller han.

Mere kontrol

Dennis Lange mener, at bilisterne i de store byer må indstille sig på mere kontrol.

»Trængslen bliver værre i de større byer, og så er der desværre også en tendens til, at parkeringsudbuddet ikke følger med udviklingen. Kommunerne fjerner pladser i stedet for at skabe pladser, og jo færre parkeringspladser der er, jo større er tilbøjeligheden til, at folk i desperation parkerer ulovligt,« siger Dennis Lange, som forudser, at de private selskaber vil få stadigt flere kunder.

»Når der bliver færre parkeringspladser, begynder folk at bruge f.eks. supermarkedernes parkeringspladser. Når kunderne ikke kan komme til, hyrer butikkerne et privat parkeringsselskab, og så breder det sig lynhurtigt til nabopladserne, fordi man skubber problemerne videre,« fortæller han.

Ændret adfærd

Knap 60 pct. af den gruppe, som svarer, at de har fået en p-afgift, svarer også ifølge Wilke-målingen, at det har fået dem til at ændre adfærd i større eller mindre grad.

Ifølge lektor Ismir Molacic, DTU, som har forsket i betalingsparkering, kan adfærdsændringerne være meget forskellige.

»Folk kan lade være med at bruge bil og skifte til kollektiv trafik, de kan parkere andre steder, og de kan begynde at betale for at parkere,« fortæller han.

Den sidste løsning er mange bilister dog ikke meget for.

»Folk synes, det koster for meget at parkere, også selv om det er billigt i forhold til mange andre lande, men det er, fordi de ikke har betalt for det før,« mener han og henviser til, at det også har en pris at undgå betalingsanlæggene.

»Der ligger en skjult omkostning, i den tid man bruger på at cruise rundt og lede efter en parkeringsplads. Når folk længe har søgt efter en parkeringsplads, så parkerer de bare på et tidspunkt og håber på det bedste. Og det koster så en gang imellem,« siger Ismir Molacic.