Holberg-klassiker med burka og Puch Maxi

Holberg anno 2017 er Holberg med burka, moské, Puch Maxi, pigegarde, kronhjorte og guirlander.

Sådan tegnede billedet sig i hvert fald, da instruktøren Christian Lollike i denne uge holdt læseprøve på den forestilling, som han og Aarhus Teater den 10. februar åbner kulturhovedstadsåret med på Store Scene.

Det er ”Erasmus Montanus”, som får det særlige Lollike-vrid, så ytringsfrihedsfundamentalisme står over for pragmatisme. Udkantsdanmark over for københavneri. Idéen om at alt er relativt over for tanken om sandheden.

»Jeg forsøger at lave det til et drømmespil – det er et gammelt stykke, og der er alle mulige konventioner om, hvad Holberg er, men samtidig er der noget nyt på spil. De to poler går vi frem og tilbage mellem,« siger Christian Lollike.

»Jeg synes, at ”Erasmus Montanus” er en mulighed for at karikere den offentlige debat som bunder i diskussionen om Udkantsdanmark og københavneri. Der er der to positioner, også i Holbergs tid. Det er ret vildt, at det stadig holder – at de tematikker, som han sætter i spil, er lige så interessante i dag som dengang.

Skulle lige tænke over det

Det er første gang, at Christian Lollike prøver kræfter med et Holberg-stykke. Faktisk havde han ikke regnet med nogen sinde at skulle det.

»Det var teatret, der bad mig om at tage ”Erasmus Montanus”, så jeg skulle lige tænke over det. Men så læste jeg stykket og tænkte, at det nu kunne være spændende nok – det er jo en del af vores arv,« siger han om stykket.

Det handler med hans ord om »en fyr, der har studeret på universitetet i København og er blevet besat af at diskutere. Han tager hjem til sin lille by, en soveby, og får her sagt noget, der får alle i byen til at tvivle på deres egne værdier. Det er hovedessensen, denne tvivl på sit eget værdigrundlag«.

Da han havde læst det nogle gange, fandt han det alligevel lidt kedeligt, fortalte han til læseprøven, som er den første gang, hvor hele det hold, der skal løfte teaterforestillingen op på scenen og ud til publikum, er samlet.

»Der skal et eller andet ned over det. Der er også noget omkring dramaturgien i Holberg, noget fremadskridende ”ud over stepperne”, som jeg blev lidt træt af. Så jeg tænkte: ”Kan man tage denne soveby og lægge et drømme/mareridt-spor ind over det?”«

Karikerede positioner

Det var en idé, som scenograferne David Gehrt og Ida Grarup Nielsen, der blev uddannet fra Statens Teaterskole i sommer, kunne følge. De har udtænkt en scenografi i sort og hvid tilsat rød røg og et Dannebrog, hvor de røde firkanter falder af, så kun det hvide kors hænger tilbage.

»Scenografien er meget 1700-talsinspireret, en landsby, som man oplever det på gamle kobberstik. Det er en by, der gentager sig selv fra dag til dag, indtil Erasmus Montanus kommer og påstår, at verden er flad, fortalte David Gehrt og Ida Grarup Nielsen skuespillerne, som tog imod idéerne med klapsalver, især efter denne uddybning:

»Det bliver mere og mere vanvittigt. En gruppe burkaklædte mennesker løber ind over scenen, en oppustelig moské tager plads, en dinosaurus kigger ud bag en busk, og en pigegarde kommer gående. Publikum på de første fire rækker får tomater, som de skal kaste på Erasmus Montanus, når han diskuterer med løjtnanten, så han til sidst må give op og medgive, at Jorden er flad. Det hele slutter med kronhjorte og guirlander.«

Karikerede positioner

Der er to karikerede positioner, som hele tiden sættes i spil, forklarede Christian Lollike derefter sit ivrigt lyttende publikum:

»Erasmus udvikler en form for oplysningsfundamentalisme. Han indser, at beboerne i denne by faktisk tror, at jorden er flad, og bliver besat af at overbevise dem om noget andet. Det er også en position i dansk kultur- og debatliv i dag. Vi er vel blevet nationen i Europa, der står benhårdt på denne ytringsfriheds/oplysningsfundamentalisme. Her i stykket bliver den sat over for den pragmatisk holdning, hvor man bare inden i sig selv skal vide, hvordan tingene hænger sammen.«

Flere skuespillere udefra

Aarhus Teater har hentet flere skuespillere ind udefra til forestillingen. Erasmus skal spilles af Anders Jebro, der senere på året har rollen som Røde Orm på Moesgaard Museum, Lars Brygmann er landsbydegnen, Ole Thestrup, som skal spille Harald Blåtand i ”Røde Orm”, er Jeronimus, Lotte Andersen er Nille og Zaki Youssef er Jakob, Erasmus’ bror.

Lars Brygmann har aldrig før spillet med i en Holberg-komedie.

»Jeg har gerne villet det. Man bliver jo nødt til at prøve det også, det er en del af vores arv. Det er en klassiker, og det er da flot, at man stadig gider røre ved det næsten 300 år efter, at det blev skrevet,« siger han.

»Det trænger til at blive opdateret, og jeg er helt tryg ved Lollikes udgave.«

Også Anders Baggesen, der er en del af teatrets ensemble, er helt tryg ved at være med i Holberg i en meget moderne udgave.

»Det bliver enormt flot, også visuelt – jeg glæder mig. Vi skal som skuespillere være med på den værste, det er derfor, at vi er her. Vi skal bare spille med og gøre instruktørens visioner levende på scenen,« siger han.

En ny måde

Teaterdirektør Trine Holm Thomsen lyttede med fra bageste række, da Lollike præsenterede sin måde at gribe Holberg-klassikeren an på:

»Det bliver en ny måde at se Holberg på. Jeg forventer, at det bliver meget appellerende til publikum, fordi det er så vedkommende både aktuelt og i forhold til den klassiske tekst, samtidig med at det er komisk og satirisk.«