Det aarhusianske erhvervsliv til Christiansborg: »I skylder os«

Problemerne med infrastrukturen i Østjylland vejede tungt i den beretning som formand for Erhverv Aarhus, Jan Børjesson, holdt i forbindelse med interesseorganisationens generalforsamling på Dokk1 torsdag aften.

Formanden glædede sig over, at der i det seneste finanslovsforlig er afsat penge til at forbedre fremkommeligheden på motorvej E45 fra Aarhus Syd til Skanderborg Syd. Men det er ikke nok, erklærede han.

»Der skal ske noget mere. Væksten holder i kø på E45,« sagde han.

Og skal man tro prognoserne, så bliver det kun værre. I 2050 ventes Aarhus at huse 450.000 borgere og rumme 250.000 arbejdspladser. Antallet af pendlere til byen er steget og vil fortsat gøre det.

Jan Børjesson glædede sig over, at en landspolitisk beslutning endelig var en fordel for Østjylland og Aarhus, men efterlyste generelt mere lydhørhed fra politikerne på Christiansborg. Også fra dem, er er valgt i området.

»Mange af de landspolitikere, der er valgt i vores område har ikke haft deres opvækst og bopæl her. Lejlighedsvisit gør det ikke alene,« fastslog Jan Børjesson.

Formanden medgav dog også, at Aarhus' virksomheder og interesseorganisationer ikke har været gode nok til at tale deres sag på Christiansborg.

»Det går galt, når vi skal have Christiansborg til at gå i vores retning. Vi skal blive bedre,« sagde han og pegede på den aktuelle situation, hvor den statslige økonomiske opbakning til etablering af letbanens anden fase er forsvundet, hvor de efterhånden gamle planer om en Marselistunne endnu ikke er blevet til noget, og hvor lufthavnen ser ud til at skulle forblive i Tirstrup i al evighed - trods en indædt kamp for at flytte den.

»Chrstiansborg skylder Aarhus noget,« fastslog Jan Børjesson.

Men der skal tænkes nyt, hvis byen skal løfte nogle af de helt grundlæggende udfordringer med infrastrukturen. Det fastslog stadsdirektør Niels Højbjerg i et indlæg efter generalforsamlingen.

Han bedyrede, at det ikke er mangel på vilje i byrådet, der er årsag til, at kommunen endnu ikke har taget hul på projekter, der kan skabe afgørende forbedringer med den aarhusianske infrastrukur. Regeringens krav om nulvækst i den offentlige sektor spænder ben.

»Det rammer Aarhus Kommune lige i solar plexus,« forklarede Niels Højbjerg.

For selv om pengene til f.eks. en Marselistunnel er fundet, så må de ikke bruges, og det samme gør sig gældende for en række andre, store projekter. Stadsdirektøren har skævet til København i et forsøg på at komme ud af klemmen.

»I København har man etableret sådanne store projekter i selskabsregi, og på den måde bliver man ikke ramt af nulvækstkravet. Også i Aarhus bliver vi nødt til at være rigtig kreative og skarpe,« sagde Niels Højbjerg.

Hvad angår lufthavnsplaceringen, så lægger Erhverv Aarhus ikke skjul på, at man gerne havde set, at den var blevet flyttet. Men når det ikke har kunnet lade sig gøre, må det aarhusianske erhvervsliv forsøge at få det bedst mulige ud af situationen og styrke passagergrundlaget i den nuværende lufthavn. Derfor bakker Erhverv Aarhus op om kommunes ønske om et større og mere aktivt ejerskab af lufthavnen.