Kloge hoveder får førsteret til nye boliger
64 nye boliger bliver øremærket til ph.d.-studerende og postdocs, fortæller Boligkontoret Århus, der vurderer, at det er første sted i Danmark
Selv om de bliver kaldt ph.d.-studerende, falder de ikke ind under kategorien ”i gang med en uddannelse”, som berettiger til en ungdomsbolig.
Derfor vil Boligkontoret Århus nu opføre et boligbyggeri med ca. 64 boliger øremærket til ph.d.-studerende og postdocs (en midlertidig forskerstilling efter ph.d.-graden) samt 64 ungdomsboliger på den såkaldte Hambrogrund på Helsingforsgade 3-7 i det nordlige Aarhus.
»Som ph.d. falder du ned mellem to stole: Du er en form for studerende, men passer ikke ind i boligmarkedet for studerende. Og typisk kommer ph.d.-studerende og postdocs fra resten af landet og hele verden, og de er nødt til at have en bolig med relativ kort varsel, men har ikke foden inden for på boligmarkedet,« siger direktør i Boligkontoret Århus Morten Homann, der konstaterer, at det er første gang i Danmark, at boliger øremærkes til sådanne formål.
Ifølge Morten Homann er målet at få skabt et godt studie- og forskningsmiljø i en bæredygtig bygning, ligesom det skal være med til at få de kloge hoveder til at blive i byen, når de har opnået deres kandidatgrad.
Som ph.d. falder du ned mellem to stole.Morten Homann, direktør, Boligkontoret Århus
»Det bidrager til, at man fastholder folk i Aarhus, og man får et stærkt netværk. Den fælles reference i studie- og uddannelsesmiljøet vil blive omdrejningspunkt for et fællesskab, der sikrer tilfredshed og trivsel,« siger Morten Homann og tilføjer, at en undersøgelse fra i fjor har medvirket til idéen om de usædvanlige boliger.
Undersøgelsen blev lavet blandt Boligkontoret Århus’ beboere, der skulle forlade deres ungdomsboliger, fordi de bliver færdige på studiet. Langt størstedelen ønskede at blive boende.
Råd fra fokusgruppe
For at sikre, at boligerne reelt matcher de boligsøgendes behov, blev der i forrige uge lavet fokusgrupper med bl.a. beboere i ungdomsboliger samt med ph.d.’ere og postdocs fra Aarhus Universitet om deres idéer, ønsker og behov til fremtidige boliger.
En af deltagerne var Hao Yin. Han roser planen om de øremærkede boliger, som ville have gjort hans liv lettere, da han i 2008 flyttede fra Kina til Aarhus for at tage en ph.d.-grad i kemi på Aarhus Universitet, hvor han efterfølgende blev postdoc.
»Jeg har oplevet, at det er svært at få en bolig, når du kommer til Danmark og ikke forstår dansk, og jeg flyttede mange gange i de første par år. Folk vil ikke udleje deres lejligheder til udlændinge. Det her projekt vil hjælpe med at tiltrække og få flere højtuddannede til at slå sig ned i Danmark,« siger Hao Yin, der i dag er postdoc på deltid på universitetet og arbejder i virksomheden TEGnology, som udvikler såkaldt termoelektriske materialer.
Kemikeren fortæller, at der på mødet blev diskuteret alt lige fra antallet af p-pladser til en energioptimal bygning. Selv bød han ind med behovet for sociale aktiviteter.
»Nogle ph.d.’er og postdocs har familier, og de skal arbejde, så de har brug for sociale aktiviteter, men ikke så mange som de studerende. Det vil være godt at adskille de unge studerende og ph.d.’er og postdocs, så de lever sammen, men ikke ved siden af hinanden.«
Inden for loven
Boligerne opføres og drives alene af Boligkontoret Århus, men projektet er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitets Forskningsfonds Ejendomsselskab (FEAS A/S).
Ifølge Morten Homann er der ingen lovmæssige barrierer for øremærkningen.
»Der er ikke noget diskriminerende i det, når det sker efter et objektivt kriterium. Det er ikke anderledes end, at der i de udsatte boligområder øremærkes boliger til folk i beskæftigelse eller under uddannelse, og vi har også boliger med fortrinsret for de over 55-årige,« understreger direktøren, der tilføjer, at sådanne tiltag kræver en aftale mellem boligorganisation og kommunen.
Aarhus Kommune har givet tilsagn til projektet og efterlyste i en ungdomsboliganalyse fra 2010 netop sådanne initiativer, fortæller chefkonsulent Jørn Hedeby Nielsen, der arbejder med alment byggeri hos Teknik og Miljø.
»En af anbefalingerne var, at man skulle se på muligheden for at lave særlige udlejningsaftaler med boligforeningerne, fordi der kommer mange flere ph.d.-studerende, og at Aarhus skal blive ved med at fremstå som en attraktiv studieby. Vi støtter op om det her initiativ, som kan være med til at løse boligudfordringer for ph.d.-studerende – især de internationale,« siger han.
En lokalplan for byggeriet ventes at komme i byrådet i december. Forventet byggestart er næste efterår, og boligerne er efter planen klar til indflytning i begyndelsen af 2020.