Hvad skal Aarhus Universitet egentlig med kommunehospitalet?

Logikken er ikke svær at få øje på, hvis man hæver sig op i en helikopter og tager et billede.

Aarhus Universitets (AU) campus er berømmet for sin nærhed, sin arkitektur og sin park, og derfor vil universitetet helst udvikle sig i tilknytning til parken.

Og når der så kommer 100.000 ledige kvm til salg på den anden side af gaden, er det oplagt, at universitetet melder sig som interesseret køber.

Men universitetet har ingen planer om at øge studentertallet, regeringen har skåret i optaget med sin dimensionering og forude venter desuden et krav om 2 pct. besparelser årligt på landets universiteter. Dertil har videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) i september meldt ud, at der uddannes for mange akademikere, og han ser gerne flere unge på de kortere uddannelser.

Så hvad skal Aarhus Universitet egentlig med de 100.000 ekstra kvm i det tidligere kommunehospital på Nørrebrogade, som bliver ledige, når Aarhus Universitetshospital (AUH) bliver samlet i Skejby fra 2019?

Til det spørgsmål nævner Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, udbygning af forskningsaktiviteter, erhvervstiltag, innovation og studenterboliger som muligheder. Og rektoren forsikrer, at universitetet ikke anskaffer sig flere kvadratmeter, end der er brug for.

»Det sker ikke, mens jeg er rektor, det kan jeg godt garantere. Men det handler også om at sikre, at AU også i fremtiden har mulighed for at udvikle sig,« siger han.

Brian Bech Nielsen afviser i øvrigt, at det skulle være planen at flytte alle aktiviteter i Aarhus BSS, den tidligere handelshøjskole på Fuglesangs Allé, til bygningerne i Nørrebrogade.

Brug for pause

Universitetet har ifølge en journaloversigt i sagen forhandlet med AUH’s ejer, Region Midtjylland, siden marts 2012 om en overtagelse, men i november 2014 bad universitetet om en pause.

Brian Bech Nielsens forklaringen var dengang, at der var brug for at analysere konsekvenserne af dimensionering, og at der var brug for at regne på de såkaldte tomgangsudgifter, da en større ombygning af hospitalet til universitetsformål vil betyde en længere periode uden huslejeindtægter.

»Der er sket meget på universitetsområdet det seneste år, som har betydet, at vi har været nødt til at regne på projektet igen. Vores ønske om at overtage bygningerne er ikke båret af en forventning om, at vi skal vokse i antal studerende. Planen skal ses som led i et fremtidsperspektiv, hvor vi bl.a. har ønsker om øget samarbejde med erhvervslivet og behov for flere faciliteter til innovation,« siger han.

Både på universitetet og i regionen er der tiltro til, at man kan blive enige om en handel. Ifølge Anders Kühnau (S), formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, har regionen ikke haft travlt med at få handlen afsluttet, men Brian Bech Nielsens forventning er, »at der ikke går et år mere, før en aftale er på plads.« Ingen af parterne ønsker at oplyse, hvad mægleren i sagen har vurderet hospitalet til.

Stor kabale

Ud over planerne om at overtage hospitalsbygningerne har Aarhus Universitet også overtaget bygningerne, der husede det tidligere lærerseminarium nord for hospitalsområdet, efter at læreruddannelsen er flyttet til Ceres-området. De bygninger skal bl.a. bruges til at huse dele af administrationen i forbindelse med omflytning, oplyser rektoren:

»De bygninger har vi overtaget med mulighed for opsigelse efter 10 år, og udnyttelsen af de lokaler er en lidt større kabale, hvor vi forventer, at de skal huse dele af vores administration og nogle faglige aktiviteter,« siger Brian Bech Nielsen.

Bygningsstyrelsen, som er statens ejendomsvirksomhed og ejer af en række af AU’s bygninger, ønsker ikke at kommentere sagen.